Luksus i sten
Badeværelset er ikke længere det sidste rum vi kæler for - nej nu skal velvære og luksus være det første der møder os om morgenen, når vi står op og luksuriøse naturmaterialer skal helst beklæde både vægge og gulv til et gennemført rum af velvære. Store, bløde flader af italienske eller spanske fliser er da heller ikke det værste at sætte fødderne på og designet er naturligvis lige efter bogen - rustikt, gråt og naturtro.
Du kan "peppe" det grå eller beige op af nogle farveklatter i boligindretningen: Her ovenfor via stribede badehåndklæder og en gul toiletspand fra Vipp. Fliserne hedder Time White, og på væggen er det en Time White Mosaik. Her til højre er de grå fliser peppet op af badehåndklæder i lime, turkis og sort - alle farver, der matcher badeforhænget.
... men derimod den mest trendy farve til badet lige nu. For det første er grå ikke bare grå - der er et utal af grå farve-kombinationer, der går fra de helt lyse toner over i koksgrå, der næsten er sort. Og kontraster i gråt er både lækkert og spændende. Her ovenfor er det Stone Collection, der gør sig godt i de grå nuancer.