lørdag d. 04. september 2010, kl. 09:32
Link til denne side: www.garant.nu/gardiner/valg+af+stoffer

Valg af stoffer

Det er vigtigt at vælge den type stof og kvalitet, som passer til dit temperament og din smag – for stofferne har forskellige egenskaber

Valg af stoffer

Polyester/polyacryl
Disse stoffer er kendetegnet ved at være lette at vaske, krøller næsten ikke og har høj ægthedsværdi for både lys og vask. Krympningen er mindre en 1%, hvilket gør beregningen af stofmængden og tilpasningen lettere.
   
Bomuld/polyester
Blandingsstoffer er meget brugte, da de fremelsker de bedste egenskaber fra bomuld og polyester, som giver et blødt og lækkert slutresultat med naturligt look. Alt efter den forholdsmæssige fordeling af hhv. bomuld og polyester kan stoffet krybe lidt – dette vil fremgå af varedeklarationen eller spørg i butikken.
   
Bomuld
Bomuld er et naturligt og sundt materiale, som kryber ved vask mellem 3-6% og kræver strygning, da det krøller lettere. Jo bedre kvalitet bomuld, jo lettere er stoffet at arbejde med og jo flottere præsenteres det.
   
Hør
Hør er igen blevet et meget populært materiale med dets naturlige udseende og oprindelse. Hør er velegnet til liftgardiner – man skal dog vide, at hør let krøller, hvilket dog kan være noget af charmen ved naturmaterialet alt efter dets anvendelse. Der findes også en del hørlignende kvaliteter i form at blandingsprodukter, som har det smukke naturlige udseende af hør men ikke egenskaberne. Spørg i butikken efter disse kvaliteter.
   
Taft
Taft har tidligere primært været brugt til kjoler o.lign. og er nu blevet meget populær som boligtekstil pga. det flotte farvespil og de elegante dessiner. Taft er et levende materiale at arbejde med, som ikke kan hænge helt glat som de lettere gardinstoffer – men det er en utroligt flot vinduesdekoration anvendt på den rette måde.
 
Organza
Organza er en meget populær kvalitet til anvendelse som undergardiner eller skødesløst draperet som stropgardiner o.lign. Stoffet findes i et væld af dybe, flotte farver med transparent glans.

Printvenlig side
Hvad står e-mærket for?

Garant er e-mærket.
Hvad står e-mærket for?