Garantshop.nu er et fælles handelssted, der drives af Inbogulve a.m.b.a., hvor du online kan købe produkter hos en lang række af Garant Gulve og Gardiners butikker.
Når du handler via Garantshop.nu har du adgang til mange af de produkter, der udbydes af de butikker, der er tilsluttet Garantshop.nu. Dit køb af produkter indgås direkte mellem dig og Inbogulve a.m.b.a. og dit køb formidles således alene af Garantshop.nu. Inbogulve a.m.b.a. er i det følgende betegnet som ”Sælger”.
Til toppen
2 Salg
Disse handelsbetingelser gælder for dit køb af produkter via Garantshop.nu hos Sælger. Disse handelsbetingelser udgør således de vilkår og betingelser, der gælder for dit køb hos Sælger og udgør en del af den købsaftale du indgår med Sælger.
Køb kan kun foretages på dansk og disse handelsbetingelser er kun gældende for forbrugere.
Til toppen
2.1 Produkter
På Garantshop.nu kan du læse om de produkter, der udbydes af de tilsluttede butikker herunder få oplysninger om produkternes egenskaber, pris og om produktet er på lager eller ej.
Til toppen
2.2 Bestilling af produkter via Garantshop.nu
2.2.1 Ordre
Når du sender en ordre via Garantshop.nu, er ordren et bindende tilbud om at købe Sælgers produkter i henhold til disse betingelser. Du vil inden du godkender din ordre have mulighed for at rette eller slette de produkter du har lagt i din indkøbskurv samt ændre de oplysninger du har angivet i forbindelse med dit køb. Din ordre er ikke afsendt til Sælger og derfor ikke bindende, førend du har trykket "godkend ordre". Sælger sender hurtigst muligt en elektronisk kvittering til dig for modtagelse af din ordre.
Til toppen
2.2.2 Ordrebekræftelse
Sælger sender dig en elektronisk ordrebekræftelse, som er en accept af dit tilbud om køb. Ordrebekræftelsen indeholder dit ordrenummer, navn, adresse, leveringsadresse, betalingsmåde, specifikation af de bestilte produkter, den samlede pris, inklusiv eventuelle leveringsomkostninger, angivelse af den butik, hvorfra levering af de bestilte varer vil ske, og hvortil eventuelle reklamationer skal stiles, samt en vedhæftet fil med disse handelsbetingelser. Garantshop.nu opbevarer på vegne af Sælger en digital kopi af alle ordrebekræftelser, men det anbefales, at du selv printer ordrebekræftelsen ud, da den indeholder væsentlige oplysninger om salget. Ordrebekræftelsen medbringes ved afhentning af dit køb og er samtidig hensigtsmæssig at have senere, hvis du vil fortryde købet eller har indsigelser til det købte.
Endelig aftale er indgået, når ordrebekræftelse er afsendt til dig fra Sælger, og aftalen omfatter de produkter, der står i ordrebekræftelsen.
Når du modtager ordrebekræftelsen, skal du gennemgå den og straks kontakte Sælger, hvis du mener, den indeholder fejl eller uoverensstemmelser. Det i ordrebekræftelsen anførte er gældende, medmindre du skriftligt fremsætter indsigelser straks efter modtagelsen af ordrebekræftelsen, idet Sælger ofte afsender produktet umiddelbart efter.
Til toppen
2.3 Gældende ret og tvister
Dit køb er underlagt dansk ret, og de danske domstole har enekompetence til at afgøre tvister.
Til toppen
3 Afhentning og Levering
Du betaler ikke leveringsomkostninger, hvis du i forbindelse med afgivelsen af din ordre har angivet, at du selv afhenter det købte på den adresse, der er angivet i ordrebekræftelsen.
Det koster kr. 350,00 at få leveret dit køb uanset mængde og størrelse.
Levering kan ske til adresser i Jylland, på Bornholm, Fyn, Sjælland og Lolland/Falster samt til alle øer med brofast forbindelse hertil. Levering kan ikke ske til Færøerne og Grønland samt udlandet i øvrigt.
Sædvanlig leveringstid er 5 arbejdsdage (dog 10 arbejdsdage for ”mål selv gardiner”) regnet fra ordrebekræftelsens dato. Leveringstiden for dit køb er anført i ordrebekræftelsen. Hvis der er længere leveringstid på et produkt end den sædvanlige, vil det stå i ordrebekræftelsen. Sælger og den leverende butik er berettiget til at levere før eller op til 7 dage efter det leveringstidspunkt, som er angivet i ordrebekræftelsen.
Det kan ske, at en samlet ordre leveres på forskellige tidspunkter.
Hvis du ønsker at få leveret det købte, skal du betale leveringsomkostninger som angivet i forbindelse med afgivelsen af din ordre.
Leveringsomkostningerne forbundet med dit køb fremgår af din ordre samt ordrebekræftelsen og vil blive opkrævet sammen med din betaling for det købte.
Til toppen
4 Priser og betaling
4.1 Priser
Prisen for et produkt er den/de pris(er), der på tidspunktet for din bestilling, er angivet på Garantshop.nu. Der tages forbehold for prisændringer, tastefejl og udsolgte varer. Prisen for eventuel levering er også angivet på din ordre, og den samlede pris for din ordre fremgår af ordren, ligesom den vil fremgå af ordrebekræftelsen.
Alle priser for produkter på Garantshop.nu er gældende, indtil de ændres. Priserne er angivet i danske kroner og er inkl. moms, men ekskl. eventuelle udgifter til forsendelse, som er angivet separat.
Til toppen
4.2 Betaling
Du kan betale på følgende måder:
Betaling med kreditkort
Der opkræves ikke gebyr, når du handler på Garantshop.nu
Du kan betale med følgende korttyper:
Dankort
og Visa/Dankort
Til toppen
4.2.1 Anden betaling
Det er ikke muligt at betale ved bankoverførsel, per efterkrav eller kontant i forbindelse med afhentning hos den butik, der er angivet i ordrebekræftelsen.
Til toppen
5 Fortrydelsesret
Du fortryder dit køb af et produkt
Du har ret til at fortryde dit køb af et produkt indtil 14 dage efter, at du har modtaget det købte.
Du har i henhold til forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og det købte, som Sælger sender til dig i en e-mail sammen med ordrebekræftelsen.
Du kan finde flere oplysninger om dine rettigheder i Forbrugeraftaleloven på www.forbrug.dk.
Du kan fortryde købet af et produkt ved
· at returnere produktet,
· at nægte at modtage produktet eller ved
· at undlade at afhente produktet.
Inbogulve a.m.b.a. har udlagt varetagelsen af reklamationer og returvarer til den Garant-butik, som du vælger at få leveret varerne fra eller afhente varerne hos.
Kontaktoplysningerne på den Garant-butik, du får leveret fra/afhenter hos, kan du altid finde på den ordrebekræftelse, du får tilsendt på mail efter du har indgået dit køb.
Du skal have sendt det købte til Garant-butikken, inden de 14 dage er gået. Garant-butikken behøver dog ikke at have modtaget meddelelsen eller produktet inden fristens udløb, når blot de er afsendt. Det anbefales, at du gemmer kvittering eller dokumentation for, at du har afsendt meddelelsen samt det købte.
Du skal selv betale de udgifter, der måtte være forbundet med at returnere det købte.
Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.
Det produkt, du returnerer, skal være i væsentlig samme stand og mængde som ved modtagelsen.
Du kan kontakte Garant-butikken på dennes adresse eller via e-mail, der begge er angivet i ordrebekræftelsen og returnere det købte til den adresse, der er angivet i din ordrebekræftelse. Det vil lette arbejdsgangen, hvis du forud for returneringen af det købte kontakter Garant-butikken. Dette er dog ikke noget krav.
Er du ikke længere i besiddelse af ordrebekræftelsen eller din faktura, kan du kontakte Inbogulve a.m.b.a. på telefon 72 28 23 00, der kan afhjælpe dig med, hvad du skal gøre.
Du vil få de penge retur, du måtte have betalt, inklusive eventuelle omkostninger ved Sælgers forsendelse af det købte til dig, hurtigst muligt efter, at Sælger har modtaget din meddelelse om, at du fortryder. Hvis du skal returnere et produkt, får du først pengene retur, når Sælger har haft lejlighed til at undersøge det returnerede.
Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi, kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i væsentlig samme stand og mængde hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid at gemme emballagen til du er sikker på, at du vil beholde varen.
Ved køb af trægulve, laminatgulve og Marmoleum Click gulve bortfalder fortrydelsesretten, hvis forseglingen brydes, da disse produkter leveres i lufttæt emballage, og produktet ikke må optage fugt fra de omkringliggende omgivelser.
Ved køb af fliser/klinker er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.
Ved bestilling af specialfremstillede produkter, dvs. produkter der f.eks. er bestilt efter mål, bortfalder fortrydelsesretten ved ordreafgivelse, da produktion af de specialfremstillede varer påbegyndes i umiddelbar forlængelse af, at ordren er modtaget. Når du accepterer vores handelsbetingelser fremgår det fremhævet, at du også accepterer, at fortrydelsesretten bortfalder på specialfremstillede varer ved ordreafgivelse.
Til toppen
6 Sælgers eventuelle garanti
Hvis det i forbindelse med de(t) produkt(er) du har bestilt er angivet, at Sælger yder garanti, fremgår de nærmere vilkår for den garanti, der ydes, samt vilkårene for hvordan du kan gøre garantien gældende på Garantshop.nu i forbindelse med det enkelte produkt. De rettigheder, du har i henhold til disse forretningsbetingelser eller i henhold til ufravigelige regler i lovgivningen er ikke berørt af en eventuel garanti.
Til toppen
7 Forsinkelse, undersøgelsespligt og mangler
7.1 Forsinkelse
Sælger er ansvarlig over for dig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler for forsinkelse.
Du kan være berettiget til at hæve købet, hvis Sælger ikke leverer de produkter, du har bestilt til den aftalte tid. Betingelser herfor er, at forsinkelsen er væsentlig for dig som kunde.
Til toppen
7.2 Undersøgelse af det købte samt mangler
Du har 24 måneders reklamationsret efter modtagelsen af det købte, hvor du kan klage til Sælger, hvis der er fejl eller mangler. Du skal dog altid huske at klage i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Når du modtager det købte, skal du straks foretage en undersøgelse af det købte, herunder nøje efterse det leverede for at konstatere, om det lider af fejl eller mangler.
Sælger erklærer, at det købte er fri for materiale- og håndværksmæssige mangler samt, at det købte er i overensstemmelse med de specifikationer, der er angivet af Sælger. Sælger er ikke ansvarlig for fejl eller mangler, der er en følge af ukorrekt eller utilstrækkelig vedligeholdelse fra din side, uautoriserede ændringer, montering der ikke er udført af Sælger samt ukorrekt brug som falder udenfor monteringsvejledningen, vedligeholdelsesvejledningen, de specifikationer, der er angivet af Sælger eller andre specifikationer eller instruktioner, der i øvrigt måtte følge med det bestilte.
Såfremt det købte lider af en fejl eller en mangel, som Sælger er ansvarlig for, vil Sælger tilbyde at afhjælpe fejl eller mangler ved f.eks. at reparere produktet. Hvis det er relevant, kan Sælger dog også tilbyde at levere et tilsvarende produkt, der vil opfylde aftalen med dig. Hvis det ene er uforholdsmæssigt dyrere for Sælger end det andet, kan Sælger dog vælge.
Hvis Sælger ikke kan afhjælpe en fejl eller mangel eller levere et tilsvarende produkt inden for rimelig tid uden udgift og uden væsentlig ulempe for dig, kan du kræve afslag i prisen, hæve købet eller kræve levering af et tilsvarende produkt.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt et produkt lider af en fejl eller en mangel, der kun lader sig konstatere gennem teknisk undersøgelse kan Sælger undersøge produktet mod et rimeligt gebyr, såfremt dette er aftalt med dig. Hvis der viser sig at være en fejl eller mangel, som Sælger er ansvarlig for, betaler Sælger for undersøgelsen, mens du betaler for undersøgelsen, hvis det viser sig, at der ikke er en fejl eller mangel, som Sælger er ansvarlig for.
Sælger afholder rimelige forsendelsesomkostninger, når du klager over et produkt behæftet med fejl og mangler og returnerer det til Sælger.
Såfremt du mener, det købte lider af en fejl eller mangel, bør du rette henvendelse til Sælger eller direkte på den adresse, der er angivet i din ordrebekræftelse eller via Garantshop.nu
For at lette arbejdsgangen anbefaler vi, at du benytter vores online RMA-formular, som du finder under punktet Reklamationsformular på Garantshop.nu.
Du kan også kontakte kundeservice på e-mail kundeservice@garantshop.nu.
Til toppen
8 Ansvarsbegrænsning
Sælgers produktansvar er begrænset i videst muligt omfang i henhold til gældende lovgivning og er begrænset til dødsfald eller personskade samt beskadigelse af produkter, som er beregnet til privat brug eller forbrug, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler
I det tilfælde Sælger måtte være ansvarlig er dette ansvar begrænset til det direkte tab og omfatter således ikke indirekte tab eller følgetab såsom tabt arbejdsfortjeneste, husleje, transportomkostninger og driftstab, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.
Sælger er ligeledes ikke ansvarlig for omkostninger til tilpasning, montering eller afmontering af det bestilte m.v., med mindre det bestilte er blevet monteret af Sælger selv.
Der tages forbehold for pris- og tastefejl, udsolgte varer og force majeure.
Til toppen
9 Personoplysninger
9.1 Registrering, opbevaring og brug (behandling) af personoplysninger
Nedenstående vilkår gælder for dine oplysninger i det omfang, oplysningerne er at betragte som personoplysninger i persondatalovens forstand. Personlysninger i persondatalovens forstand er bl.a. oplysninger om fysiske personers navne, adresser mv., herunder tilsvarende oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder samt f.eks. navn og stilling på ansatte i virksomheder eller offentlige myndigheder.
De oplysninger, som du giver til Garantshop.nu og Sælger i forbindelse med dit køb:
Fornavn
Efternavn
Adresse
Postnr. og by
Telefonnummer
E-mail adresse
samt oplysninger, som du i øvrigt måtte give til Garantshop.nu og Sælger, behandles fortroligt og bruges til at ekspedere din bestilling, til statistisk brug samt i forbindelse med anden kontakt med dig. Garantshop.nu og Sælger indhenter ikke oplysninger om dig fra andre steder. Personoplysninger transmitteres fra dig til Garantshop.nu i ikke-krypteret form. Personoplysninger gemmes af Garantshop.nu i en database på en sikker server, hvortil der ikke er offentlig adgang fra internettet. Lovgivningskrav til erhvervsdrivendes regnskaber indebærer, at Garantshop.nu og Sælger skal opbevare visse af dine personoplysninger i fem år. Garantshop.nu og Sælger opbevarer alene dine personoplysninger i det omfang, det er lovligt.
Ifølge persondataloven har du mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dig. Du kan ligeledes gøre indsigelse mod yderligere behandling af dine personoplysninger.
Kreditkortoplysninger formidles via Garantshop.nu til PBS på en sikker og krypteret SSL forbindelse. Garantshop.nu og Sælger har dermed ikke adgang til dine betalingskortoplysninger.
Til toppen
9.2 Cookies
For at lette proceduren for dine fremtidige køb hos Garantshop.nu anvender Garantshop.nu en såkaldt cookie. Det er en lille fil, som lagres på din egen PC. Den indebærer, at du ikke behøver indtaste din adresse, næste gang du køber produkter hos Garantshop.nu. Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan f.eks. gøres på følgende måde: I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet cookies”
I Internet Explorer 7.X slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Slet browserdata”.
Til toppen
9.3 Logstatistik
Logstatistik bruges på Garantshop.nu og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.
På Garantshop.nu anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
Til toppen
9.4 Markedsføring
Når du oplyser din e-mailadresse i forbindelse med et køb hos Sælger, kan Sælger anvende e-mailadressen til at kontakte dig vedrørende den aktuelle aftale. Endvidere kan Sælger benytte e-mailadressen til at markedsføre produkter og tjenesteydelser over for dig i det omfang, du har samtykket til at modtage sådant markedsføringsmateriale. Du kan altid fravælge at modtage markedsføringsmateriale ved at benytte linket herom i det elektroniske markedsføringsmateriale, som du har fået tilsendt.
Garantshop.nu og Sælger videregiver ikke dine oplysninger til andre, heller ikke med henblik på markedsføring.
9.5 Dataansvarlig
Den dataansvarlige er Inbogulve a.m.b.a.