torsdag d. 09. september 2010, kl. 21:24
Link til denne side: www.garant.nu/tæpper/ægte+tæpper/nepalesiske+tæpper

Nepalesiske tæpper

Nepal er kendt for sin produktion af håndknyttede tæpper i særdeles gode kvaliteter

Nepalesiske tæpper

Befolkning er multietnisk, og det er tibetanske flygtninge, der har ført generationers erfaringer videre i produktionen af Nepal tæpper. Oprindeligt blev tæpperne fremstillet i stærke farver med motiver fra den buddhistiske mytologi. Dengang blev de brugt som hestedækkener, sove-/siddeunderlag og bedetæpper. I dag er tæppernes design mere harmonisk og stilrent i lyse toner, hvilket har gjort dem populære i de europæiske hjem.

Nepal tæpper er knyttet af håndspundne uldgarner i en blanding ofte af 70 % newzealandsk uld og 30 % tibetansk uld. Newzealandsk uld er den reneste og fineste uld til tæppefremstilling, mens tibetansk uld har en høj slidstyrke og giver tæpperne et mere rustikt udseende.

Tæpperne knyttes med en avanceret teknik, der er kendetegnende for Nepal tæpper. Knuderne knyttes i løkker omkring en metalpind og skæres fri, når en hel række knuder er færdige. Det giver tæpperne en flot overfladestruktur. Det tager to mand to – tre uger at knytte et tæppe på 140 x 200 cm.

Efter knytningen vaskes tæpperne i rent vand fra Himalaya bjergene. Et tæppe vaskes i fire omgange á to timers varighed, hvorefter det lægges til tørre i solen. Efter to – tre dage er tæppet tørt og de smukke farvenuancer træder nu endnu tydeligere frem.

Printvenlig side
Hvad står e-mærket for?

Garant er e-mærket.
Hvad står e-mærket for?