tirsdag d. 07. september 2010, kl. 08:21
Link til denne side: www.garant.nu/tæpper/væg-til-væg+tæpper/luvtyper

Luvtyper

Luven er det garn der udgør tæppets overflade. Luven kan fåes som både lang/kort eller som opskåret/ikke opskåret. De fleste tæpper er tuftet i dag; d.v.s. at de ved hjælp af en "symaskine" med mange sidestillede nåle er syet ned i et bærelag. Garnløkker, der er er bukket sammen, dannes, hvilket giver en stærk og smudsafvisende overflade. Af eksempler kan nævnes bouclé og berber, som har hhv. korte og lange løkker. Ved overskæring af disse garnløkker, fremkommer der nogle garnender, der vender opad. Det gør, at tæppet bliver blødere at gå på, men dermed også mindre slidstærkt. Af eksempler kan nævnes rya- og velourtæpper med opskåret luv, der er hhv. lang og kort. Tæppets egenskaber afhænger også af, hvor tæt tæppet er. Hvis luven er meget tæt, er tæppet mere slidstærkt samt mere rengøringsvenligt.

I beskrivelsen af Garants tæpper bruges der ofte betegnelser som "Bouclé", "Berber" mv. Herunder kan du se, hvad disse betegnelser betyder.

Bouclé
Løkkerne er tætsiddende og ensartede i højden. Et tæppe med en tæt, jævn overflade, der er let at holde rent.
 

Berber
Store, grove løkker af tykt garn. Bløde og 'lune' tæpper, der kombinerer det behagelige med det praktiske.
 
Topskåret
Lige høje, tætsiddende løkker, hvor nogle af løkkerne er opskåret efter et bestemt mønster.
 
Velour
Kort, tæt, afskåret luv. Giver tæppet et blødt og elegant, ikke for tykt, udseende.
 
Saxony
Noget længere, afskåret luv og klart synlige garntoppe. Ser dejligt blødt og vamset ud.
 
Cut/loop
Lang luv med synlige, afskårne garntoppe, der støttes af lavere, skjulte løkker.
 

Printvenlig side
Hvad står e-mærket for?

Garant er e-mærket.
Hvad står e-mærket for?