Din indkøbskurv er tom.

Søg
Alle kategorier

Product was successfully added to your shopping cart.

Badeværelsesfliser

Badeværelsesfliser

Badeværelsesfliser

Smukke badeværelsesfliser fra Mirage i topkvalitet

Et smukt og personligt badeværelse er en drøm, som mange af os har. Men hvad er første skridt mod et smukt badeværelse? Det er valget af badeværelsesfliser.

I Garant har vi et kæmpe udvalg af slidstærke fliser, som kan skabe den helt rette stemning på dit badeværelse. Fliserne produceres af italienske Mirage, som er en af verdens top-tre leverandører. Det sikrer dig badeværelsesfliser i intet mindre end topkvalitet.

Unikt og personligt hjem med badeværelsesfliser

I vores store udvalg af badeværelsesfliser vil du opleve en verden af muligheder – både når det gælder farver, mønstre og størrelser. Intet skaber personlighed i hjemmet som fliser gør, da vores fliser kan kombineres meget fleksibelt i netop det mønster, du allerbedst kan lide. Dette er muligt, fordi vores fliser er retskårne. Store og små fliser kan derfor kombineres, som du har lyst til. Alt i alt er der mange muligheder med hensyn til flisemønstre, når dine nye badeværelsesfliser skal lægges. Vælg for eksempel et skakmønster i to forskellige farver eller fliser lagt i halvforbandt. Sidstnævnte løsning er helt unik, og den er kun mulig, fordi fliserne fra Mirage er helt plane.

Italienske fliser i skandinavisk design

Mirage lægger stor vægt på at lave produkter, som er skabt til skandinaviske hjem og skandinavisk boligindretning. Derfor sender Mirage jævnligt deres designere til Skandinavien for at blive inspireret. Det er din garanti for, at dine nye badeværelsesfliser er skræddersyet til dit skandinaviske hjem.

Hvilke badeværelsesfliser skal du vælge?

I Garant har vi flere forskellige typer fliser at vælge imellem. Hvis du ønsker keramiske fliser, som er den type, som oftest bruges på badeværelser, kan du vælge imellem glaserede eller uglaserede/gennemfarvede fliser. Keramiske fliser har en meget slidstærk overflade, som er nem at gøre ren. Derfor egner sådanne fliser sig godt til badeværelset. I Garants udvalg af badeværelsesfliser finder du også mosaiksten, hvis popularitet er stigende i de danske hjem. Mosaiksten er små, og egner sig derfor godt til små badeværelser. En generel huskeregel er, at små fliser egner sig bedst til små rum, men store fliser egner sig bedst til større rum.

Badeværelsesfliser er velegnede til gulvvarme

Gulvvarme er blevet utrolig populært i de danske hjem – også på vores badeværelser. Heldigvis er fliser generelt meget velegnede til gulvvarme, så på det punkt har du intet at bekymre dig om. Selvom du har gulvvarme kan du altså trygt vælge at indrette dit badeværelse med smukke fliser.

Hvilke badeværelsesfliser skal du vælge
Mange muligheder med fliser: bad, køkken-alrum, bryggers og udendørs

Mange muligheder med fliser: bad, køkken-alrum, bryggers og udendørs

Fliser er ikke kun et eksklusivt og smukt element på dit badeværelse. Fliser er et super godt valg også til andre rum i boligen, som for eksempel køkken-alrummet eller bryggerset. Du kan endda også vælge at lægge de smukke fliser udendørs. Hos Garant kan du nemlig som noget helt unikt få udendørsfliser, som er magen til vores indendørsfliser. Dermed kan du skabe en smuk sammenhæng mellem din bolig og din have, fordi dine fliser ude og inde er magen til hinanden. Det skaber en fed effekt og kan endda få din stue eller dit køkken til at syne større.

Inspiration til fliser: badeværelse på mange måder

Hvordan skal dit nye badeværelse se ud? I det store badeværelseskatalog fra Mirage får du lækker inspiration fra private hjem til de mange muligheder med badeværelsesfliser.