Din indkøbskurv er tom.

Søg
Alle kategorier

Product was successfully added to your shopping cart.

Gulvafslibning og gulvafhøvling - Garant Silkeborg

Gulvafslibning og gulvafhøvling

Alle former for efterbehandling

Vi tilbyder alle former for efterbehandling af trægulve og vejleder med den bedste løsning for vores kunder.

Med det nyeste i maskiner og produkter, og medarbejdere, der er kvalitetsbeviste og service mindede, udfører vi al slag afslibning og slibeopgaver.

Vores kundekreds omfatter, alt fra private kunder, offentlige, firmaer og boligselskaber.

Vi sætter en ære i effektiv service, og det gode faglige håndværk.

Har I en afslibning eller slibeopgave, lille som stor, er I velkommen til at teste vores kompetencer, og vi udarbejder selvfølgelig et uforbindende tilbud.

Afslibning

Silkeborg Gulvbelægning A/S udfører afslibning eller gulvafhøvling af alle træsorter og alle former for trægulve, lamelparket og massive trægulve.

Gulvafslibning er processen til opfriskning af trægulve ved at afslibe den gamle overfladebehandling med sandpapir.

Når der er slebet til træren, normalt med 2 – 4 gange med sandpapir med forskellige kornstørrelser. Der startes med en grovslibning og afsluttes med en finslibning.

Det er vigtig at der ikke slibes mere af gulvet end nødvendig, da det vil gå hårdt ud over trægulvets levetid.

Trægulvet er nu klar til en efterbehandling.

Overfladebehandling

Der udbydes mange forskellige materialer til overfladebehandling af trægulve.

Ved valg af overfladebehandling er det vigtigt, at såvel brugsbetingelser som udseende overvejes nøje.

Der skal udarbejdes rengørings- og vedligeholdelsesplaner med henblik på at sikre gulvets udseende og slidstyrke.

Som overfladebehandling kan benyttes:

  • Ludbehandling
  • Sæbebehandling
  • Oliering
  • Voksbehandling
  • Lakering

Overfladebehandlingen af trægulve skal fra tid til anden gentages for at fjerne tilsmudsning, og for at forny beskyttelsen og for at bevare det ønskede udseende.

Ved valg af overfladebehandling bør der først og fremmest tages hensyn til træarten og det ønskede udseende. Alle typer overfladebehandling kan benyttes under flere forskellige brugsforhold, men den nødvendige vedligeholdsindsats vil variere afhængigt af type af overfladebehandling, brugsintensitet og brugsart.

Vi henviser til Gulvfaktas om behandling af overflader.