Laminatgulve

Laminatgulve - det perfekte alternativ til trægulv eller fliser


Et laminatgulv er skræddersyet til hverdagen i langt de fleste hjem og er et yderst praktisk gulv, som tåler både skidt og snavs, da det let kan rengøres igen. Samtidig har laminatgulve en rigtig høj slidstyrke, som er med til at øge gulvets levetid.

Her ser du et udpluk af vores sortiment. 
Finder du ikke det du søger, står vores butikker altid klar til at hjælpe dig.

Hvad er laminatgulv?

Én af de helt store fordele ved laminatgulve er, at de er nemme at rengøre. Derfor er laminatgulv velegnet til rum, hvor der er høj risiko for pletter og snavs – Det kan være i køkkenet, på børneværelserne eller i spisestuen. Laminatgulve er slidstærke, og de er derfor også et godt valg til rum, hvor der er meget aktivitet. Det kan være i entreen, i stuen eller andre rum, som I ofte benytter. Du kan lægge laminatgulve i hele hjemmet. Vi anbefaler dog ikke løsningen til badeværelse og bryggers, da gulvet ikke er velegnet til vådrum. 

Et laminatgulv består af flere lag, der er sat sammen. Inderst er en kerne, som typisk er en træfiberplade med høj tæthed. Kernen belægges med laminat, som er et hårdt og slidstærkt materiale fremstillet af mange forskellige lag papir og harpiks, der under høj varme presses sammen til en fast plade. Bagsiden afbalanceres typisk med imprægneret papir eller finér.

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

De tre værste brølere 

Langt de fleste fejl sker, allerede inden dit nye gulv bliver lagt. Læs fagmandens gode råd, så du undgår høje ekstraregninger og knirkende gulve.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Er du ved at vælge trægulv?

I denne artikel får du 5 gode råd som du skal være særlig opmærksom på, inden du køber trægulv.

Læs artikel

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Laminatgulv - et praktisk og naturtro alternativ til trægulv og fliser

Et laminatgulv er det oplagte valg, hvis du overvejer et trægulv eller fliser, men samtidig gerne vil have større krav til slidstyrke og rengøringsvenlighed.

Når du vælger et laminatgulv, vælger du et gulv med nem rengøring og vedligeholdelse. Et laminatgulv er nemlig så godt som vedligeholdelsesfrit, fordi det hverken skal slibes eller lakeres, som for eksempel trægulve skal - og det giver dig mere tid til at nyde dit flotte gulv.

Alle vores laminatgulve er velegnet til gulvvarme som man efterhånden har i mange danske hjem. I mange danske hjem er der ofte også problemer med akustikken grundet store flader og vinduespartier, men hvis du sammen med laminatgulvet lægger et akustik underlag, forbedres akustikken i rummet.

Laminatgulve er smukke, slidstærke og lette at rengøre

Er du tiltrukket af æstetikken ved et flot og symmetrisk trægulv, men har ikke lyst til at bøvle med sarte planker, træsæbe og vedligehold? Eller drømmer du om et klassisk flisegulv, men får allerede dårlige nerver ved tanken om revner? Så er et laminatgulv det oplagte valg til dig, der ønsker et smukt hjem med et smukt gulv – men som samtidig gerne vil stille krav til slidstyrke og rengøringsvenlighed.

Når du vælger et laminatgulv, skal du ikke bekymre dig om hverken livlige børn, uvorne husdyr eller et tungt møbel, der pludselig vælter og slår skår i glæden. Et laminatgulv er nemlig både modstandsdygtigt og så godt som vedligeholdelsesfrit. Det skal hverken slibes eller lakeres, som for eksempel trægulve skal - og det giver dig mere tid til at nyde dit flotte gulv, uden at skulle bekymre dig om levetiden.

Hvad er laminatgulv?

Et laminatgulv består af flere materialer. Inderst er en kerne, som typisk er en træbaseret fiberplade med høj tæthed. Kernen belægges med laminat, som er et hårdt og slidstærkt materiale fremstillet af mange forskellige lag papir og harpiks, der under høj varme presses sammen til en fast plade. Bagsiden afbalanceres typisk med imprægneret papir eller finér.

Resultatet er et gulv, der er uhyre modstandsdygtigt og som ikke kræver den store vedligeholdelsesindsats i hverdagen. Laminat kan tilmed fremstilles i mange forskellige farver, mønstre og tryk – overfladen på laminatgulve kan derfor nemt komme til at ligne et  ægte trægulv af ædeltræ , italienske marmorfliser eller et smukt mønstret parketgulv.

Når du vælger laminatgulv, er der med andre ord mange spændende modeller og naturtro designs i både flise-/klinkelook og trælook at vælge imellem. Dermed får du et smukt og slidstærkt gulv, der er både pynteligt og praktisk.

Hvilke rum egner laminatgulve sig til?

Én af de helt store fordele ved laminatgulve er, at de er nemme at rengøre. Derfor er laminatgulv velegnet til rum, hvor der er høj risiko for pletter og snavs – f.eks. i køkkenet hvor du svinger potter og pander, på børneværelset fyldt med fingermaling og farveblyanter, eller i spisestuen, hvor familiens mindste nemt kan komme til at vende en tallerken på hovedet under aftensmaden.

Da laminatgulve er slidstærke, er de også et godt valg til rum hvor der er megen gennemgang eller aktivitet. Det kan f.eks. være gangen ud til hoveddøren, i stuen eller andre rum, som I ofte benytter – men i det store og hele kan du lægge laminatgulv i hele dit hjem. Dog egner laminatgulve sig ikke til rum med vandpåvirkning, hvorfor det er en god idé at vælge en anden type gulvbelægning til badeværelset.

Alle vores laminatgulve hos Garant er velegnede til gulvvarme, som efterhånden er normalt i mange danske hjem. Dertil kommer, at laminatgulv kan gøre meget for akustikken i dit hjem. I en del danske boliger er der problemer med rumakustikken på grund af store flader og vinduespartier – men hvis du sammen med laminatgulvet lægger et akustisk underlag, forbedres akustikken i rummet mærkbart.

Kan jeg selv lægge laminatgulv?

Hvis du har hænderne ordentligt skruet på og allerede har en vis erfaring med at lægge gulve i hjemmet, så er der i princippet intet til hinder for, at du selv lægger dit laminatgulv. Et laminatgulv lægges nemlig normalt som et såkaldt ”svømmende gulv.”

Det betyder, at laminatgulvet lægges løst på undergulvet, uden brug af lim eller søm – dog ofte ved brug af et kliksystem. Laminatgulve kan desuden også monteres direkte på allerede eksisterende gulve, da et laminatgulv som udgangspunkt ikke er særligt tykt.

Laminatgulve kan dog også limes eller sømmes. Uanset hvilken lægningsmetode, du helst vil bruge, så er en vis mængde know-how og baggrundsviden dog nødvendig. Er du en helt grøn og uerfaren gør-det-selv-type, er det derfor en god idé at lade en professionel gulvmontør stå for projektet. Hos Garant kan du blandt andet  booke en Gulvekspert  til professionel opmåling og rådgivning – helt gratis og uforpligtende. Og vi monterer også gerne dit nye gulv.

Hvordan rengør jeg et laminatgulv?

Der er ingen tvivl om, at laminatgulve er en hel del mindre sarte og en god del lettere at holde end trægulve. Overfladen på et laminatgulv er hårdere end f.eks. overfladen på et parketgulv, så du behøver ikke bekymre dig nær så meget om ridser – og du behøver ikke anvende særlige træsæber, når du rengør dit gulv af laminat.

Med det sagt, så er der alligevel nogle dos and don’ts i forhold til rengøring af laminatgulve. Vasker du dit laminatgulv, skal du tilsætte et vaskemiddel efter fabrikantens anvisninger. Brug ikke brun sæbe, voks, polish, sæbespåner eller slibemidler.

Dertil kommer, at laminatgulve er følsomme over for vandpåvirkning. Hvis du vasker dit laminatgulv, skal du derfor sørge for at bruge sparsomt med vand – og frem for alt skal du huske at tørre grundigt efter med en tør klud, ellers kan gulvet blive deformt. I det hele taget er det bedre at fjerne pletter på dit laminatgulv med en fugtig klud end at finde svaber og gulvspand frem.

Hvad koster et laminatgulv?

Vi har allerede nævnt holdbarhed, nem rengøring og uforpligtende vedligehold som de store fordele ved laminatgulve, men vi har gemt det allerbedste til sidst: Prisen. Udover at et gulv af laminat er et flot og naturtro alternativ til trægulve, så er det nemlig også væsentligt billigere per kvadratmeter.

Priser på laminatgulve kan variere alt efter forhandler, men hos Garant kan du finde laminatgulve til enhver pengepung. Måske vælger du at ofre mest på gulvene i rum, du bruger meget, mens de billigere laminater måske bliver lagt i rum, hvor du ikke færdes så tit. Én ting er sikkert: Uanset dit budget, dine ønsker eller behov, så kan du altid få en god pris på dit nye laminatgulv hos os.

Køb dit laminatgulv hos Garant

Et nyt gulv er en stor beslutning, uanset hvilket gulvmateriale du vælger. Er du i tvivl om, om laminatgulv er det rette valg for dig, så er der heldigvis hjælp at hente. Hos Garant står vi altid klar med professionel rådgivning og vejledning, og vi vil altid gerne give dig et godt tilbud på laminatgulve.

Besøg vores lokale butikker og få hjælp fra vores dygtige fagpersoner. Du kan  finde din nærmeste Garant her . Ønsker du i stedet et besøg i dit hjem, kan du bestille et gratis besøg af vores Gulvekspert, hvor du kan få en snak med fagmanden om, hvilken løsning der er den mest optimale for dig og dit hjem.

Hos Garant går vi meget op i, at vi har de rigtige varer til den rigtige pris – og derfor tilbyder vi også Prismatch. Det betyder, at vi altid matcher den laveste pris på et identisk produkt hos vores konkurrenter. På den måde kan du være sikker på, at du aldrig kommet til at betale for meget for dit laminatgulv hos os.