Linoleumsgulve

Moderne linoleumsgulve i høj kvalitet


Linoleumsgulvet er kommet meget langt siden de klassiske sort-hvide tern. I dag kan et linoleumsgulv i god kvalitet snildt hamle op med selv de fineste trægulve, både når det gælder udseende, atmosfære og et personligt touch – især hvis du vælger Marmoleum Click.

Her ser du et udpluk af vores sortiment. 
Har du brug for gode råd eller vejledning, står vores dygtige fagfolk altid klar til at hjælpe dig hos din nærmeste Garant.

Hvad er linoleum?

Linoleum er et naturprodukt, der består af en blanding af linolie, harpiks og træ- eller korkmel. Du kan få linoleumsgulve i form af klikgulv, hvor linoleummet er limet fast til en HDF-plade. Det er typisk enkelt at lægge et linoleumsgulv, og gulvet er velegnet til rum med meget aktivitet og slid, da gulvet har en høj slidstyrke. 

Linoleum er behageligt at gå på og har en lyddæmpende effekt. Derudover kan du få gulvet i mange farver, og du kan lægge fliserne i mønstre og skabe unikke rum.

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

De tre værste brølere 

Langt de fleste fejl sker, allerede inden dit nye gulv bliver lagt. Læs fagmandens gode råd, så du undgår høje ekstraregninger og knirkende gulve.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Linoleumsgulvet Marmoleum Click

Marmoleum Click er personlighed, unik komfort og høj slidstyrke samlet i ét og samme gulv. Her kan du læse mere om, hvorfor du skal vælge linoleumsgulvet Marmoleum Click.

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Linoleumsgulv med god samvittighed

Glem alt, hvad du ved om klassiske linoleumsgulve. Forbo Flooring Systems har taget det ternede retrogulv og vendt bunden i vejret på konceptet med deres innovative Marmoleum Click-gulve. Et væld af farver og kombinationsmuligheder giver plads til udfoldelse af dine kreative tendenser. Med Marmoleum Click kan du få et gulv, der reflekterer din personlige stil – præcis som du gerne vil have det.

Den 2,5 mm slidstærke linoleumsoverflade rummer mange skønne egenskaber, der gør din hverdag meget nemmere. Rengøringen er hurtigere overstået, da gulvet er antistatisk og derfor afviser støv. Pletter kan nemt fjernes med lette rengøringsmidler og en fugtig klud, så du ikke skal bruge alle mulige kemikalier. Idéen bag gulvet har nemlig været at skabe et bedre og sundere indeklima - for dig og din bolig.

Marmoleum Click er dog ikke kun bedre for dig, det er også skånsomt for miljøet. Af samme årsag har Marmoleum Click fået det flotte tilnavn, "Verdens sundeste gulv," da det udelukkende er produceret af naturlige råmaterialer og miljøvenlige farvepigmenter – og så er det samtidig Svanemærket.

Derfor er Marmoleum Click først og fremmest et gulv, som du kan vælge til med god samvittighed – både over for dig selv og dine omgivelser.

Nemt, robust og holdbart

Marmoleum Click har eksisteret i mange år, men det innovative gulvsystem bliver konstant opdateret. Et klikgulv af linoleum er i forvejen en gulvtype, der er nem at lægge, men med Marmoleum Click er det blevet lettere end nogensinde før. Det klikkes hurtigt sammen uden brug af lim, så du kan gå på dit splinternye gulv med det samme. Det skyldes det nye patenterede 5G-system, som også giver dig mulighed for at montere dit Marmoleum Click-gulv på gulvvarme.

Uanset hvilket rum, du ønsker at lægge dit nye linoleumsgulv i, så kan du forvente årelang holdbarhed og god kvalitet. Et linoleumsgulv tilpasser sig nemlig hurtigt til stuetemperatur, så det ikke føles koldt for hænder eller fødder. Med en samlet tykkelse på 9,5 mm er gulvet robust, så du behøver ikke kræve af gæster, at de smider skoene, eller kigge efter børnene, når legen med legoklodserne bliver lidt voldsom. Du kan endda suse rundt i kontorstolen uden at efterlade mærker.

Hvad koster et linoleumsgulv?

Som de fleste gulvtyper kommer linoleumsgulve i forskellige prisklasser, hvor du både kan vælge et billigt linoleumsgulv eller ofre lidt flere penge, alt efter stil, ønsker og behov. Som udgangspunkt skal du dog regne med en pris på mellem 250 kr. og 450 kr. per kvadratmeter, alt efter hvilket linoleumsgulv, du kaster din kærlighed på.

Hos Garant kan du dog altid forvente konkurrencedygtige priser på linoleumsgulve. Vi er klar til at give dig et godt tilbud på Marmoleum Click – vi synes nemlig, at et linoleumsgulv bør have en pris, hvor alle kan følge med. Gå på opdagelse i vores udvalg, eller kig forbi én af vores butikker for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig.

Skal jeg vedligeholde mit linoleumsgulv?

Det helt korte svar er: Nej, det skal du ikke. Modsat de mere sarte trægulve kræver moderne linoleumsgulve ikke noget vedligehold. Tværtimod er det bedst at lade være med at bruge alle mulige specielle rengørings- eller pudsemidler på et linoleumsgulv, da du så risikerer at ødelægge den antistatiske overflade, så den ikke længere afviser smuds lige så effektivt.

Dog kan meget gamle linoleumsgulve have godt af en god polering, da det kan få selv et slidt linoleumsgulv til at skinne som nyt. Som udgangspunkt er der dog ingen grund til at polere dit spritnye linoleumsgulv – her kan du nøjes med at støvsuge og fjerne eventuelle pletter med en let fugtig klud, hvis du gerne vil holde det pænt.

Skab stemning i alle rum

Med Marmoleum Click bestemmer du selv, hvordan dit gulv skal se ud. Du kan roligt slippe din indre designer løs og f.eks. skabe varme i stuen med farven soft grå, skabe kontraster i dit køkken med dyb petroleum eller give dit kontor nyt liv med en douchet grøn farve. Det er kun fantasien, der sætter grænser med Marmoleum Click – og kreativiteten kan vi altid hjælpe på vej hos Garant.

Marmoleum Click fås i mange nuancer, som aldrig falmer, og så kan du vælge mellem formaterne 30x30 cm eller 30x60 cm. På den måde kan du både lave et slankt gulv til et lille værelse eller skabe kontraster i et større lokale med et linoleumsgulv i smukke farver. Har du brug for inspiration eller gode idéer til, hvordan du kan designe et personligt linoleumsgulv med Marmoleum Click, så spørg os endelig til råds.

Forbo Marmoleum Click - miljøvenlige linoleumsgulve

Forbo Flooring Systems er blandt verdens førende producenter af linoleumsgulve, og det er ikke kun i kvalitet og på udvalg af farver, de udmærker sig. Også på miljøansvar er Forbo Flooring helt i front og med deres miljøvenlige linoleumsgulve er der flere gode grunde til at lukke Forbos linoleum-univers ind i dit hjem.

Marmoleum Click er fremstillet af naturlige, genanvendte råmaterialer, som blandt andet omfatter naturharpiks, jute, kalksten og linolie. Selv de farverige designs er kreeret med naturlige farvestoffer.

Selve produktionen af Forbo gulve foregår på moderne fabrikker inden for EU, som drives af grøn elektricitet, hvilket er med til at gøre produktionen af gulvene CO2-neutral fra start til slut.

Fast lav pris på Marmoleum Click - med prismatch

Hos Garant har vi et stort udvalg af linoleumsgulve fra Forbo Marmoleum Click serien, som vi samtidig sælger til fast lav pris.

Skulle du mod forventning finde Marmoleum Click endnu billigere hos en af vore konkurrenter, matcher vi gerne prisen, så du kan købe hos os med alle fordelene, som vi tilbyder.

Du er altid velkommen i en af vore mere end 70 butikker landet over, hvis du har brug for vejledning eller blot at have varen i hænderne inden køb - og vi sender også gerne vores erfarne gulvlæggere ud for at montere gulvet for dig.