Din indkøbskurv er tom.

Søg
Alle kategorier

Product was successfully added to your shopping cart.

Sådan vælger du markise

Sådan vælger du markise

Vælg den rigtige markise

Markiser findes i flere udgaver. Inden du vælger, er det vigtigt, at du gør dig klart, at en markise bliver en del af huset, der typisk skal sidde i en længere årrække. Det betyder, at du skal vælge det rigtige første gang og dermed undgå unødige huller i murværket eller andre spor af fejlkøb.


Der er en række fordele ved en markise, som gør den til alsidig og god løsning. En markise skærmer for solen på din terrasse, altan og i boligen, hvilket er behageligt i de meget varme sommermåneder. Desuden får en markise din bolig til at virke større om sommeren, da du kan bruge det overdækkede udeareal som et ekstra rum.


Med en markise er det muligt at nyde de fleste måltider udendørs. Om aftenen holder den duggen væk, og selv i stille regnvejr kan du sidde under din markise uden at blive våd, så du kan nyde ekstra tid udendørs.

Fordele ved en udvendig markise:

  • Markisen skærmer for solen langs huset.
  • Markisen skaber skygge og forhindrer, at der bliver meget varmt inde i boligen i de varme sommermåneder.
  • Markisen sikrer ly for dug og stille regn.
  • Markisen optager kun lidt plads, når den er rullet sammen.


Der er ingen generende standere eller stolper, som det f. eks. er tilfældet ved en parasol.

Hvad skal du overveje, inden du køber en markise:
Generelt bør du tænke en markiseløsning godt igennem. Du kan med fordel tænke på følgende, inden du tager en beslutning:

  • Hvordan skal min markise se ud?
  • Hvilken størrelse skal markisen have?
  • Hvilke materialer skal min markise være lavet af?
  • Skal markisen være en faldarmsmarkise eller en knækarmsmarkise?
  • Skal markisen have en kassetteboks (åben, lukket)?
  • Skal markisen være motoriseret?
  • Hvilket ekstraudstyr kan man tilkøbe, som vil være brugbart for mig?


Se alle vores markiser hos Garant her

10 gode grunde - derfor skal du købe din markise hos Garant:

Hos Garant er vi stolte over, at vi kan levere lækre markiseløsninger, som du har råd til, i en rigtig god kvalitet.
Her på siden har vi listet 10 punkter, der forklarer, hvorfor du skal købe din markise hos os!


1. Fleksibilitet i bredde og udfald
Hos Garant kan du få din markise på individuelle mål i bredden. Vi giver dig mulighed for at få produceret en markise efter eget ønske på helt op til 7 meter i bredden. Har du behov for en endnu bredere markise, kan du koble to sammen, så du i alt opnår en bredde på 13 meter.
Alt efter model kan udfaldet laves helt op til 4 meter. Udfaldet kan ligeledes indstilles individuelt, så du kan få præcis det udfald, der passer til dit hus.
Med andre ord: vi lader vi os ikke begrænse af standardmål. Hos os får du en markise, der passer til dit behov.

2. Stort udvalg af forskellige duge
Vi har et meget stort udvalg af farver og dessiner på duge. Du kan vælge mellem flere end 100 forskellige duge, så det vil altid være muligt at finde en dug, der passer til dit hus.

3. Markiseduge af høj kvalitet
Vores markiseduge er af en meget høj kvalitet. Dugene er lavet af 100% akryl, og de har fået en god UV-behandling. Det gør dugen meget lysægte, hvilket betyder, at den bevarer sit udseende i mange år frem. Derudover har de fået en Texgard-imprægnering i høj kvalitet, hvilket gør dugen både vand- og smudsafvisende. Det sikrer en lang levetid.
Vores duge er produceret i Europa og Danmark, hvilket er en sikkerhed for god kvalitet. De er skabt til det danske vejr!
Hos Garant har vi nogle af markedets bedste duge, så hvis du vil have en dug, der holder i mange år, er vi det rigtige valg. Vores gode duge kombineret med en lukket kassettemarkise giver dig en dug, der kan holde i ca. 10 år - og ofte længere tid. Herefter kan du evt. vælge at skifte dugen, og så fremstår din markise næsten som ny igen. Se mere om udskiftning af markiseduge her.
Sidst, men ikke mindst, så er vores duge selvfølgelig Oekotex-certificerede – til gavn for miljøet!

4. Profilen
Vores profiler er lavet i en kraftig og formstabil kvalitet, og de er af 100% aluminium.
Inden profilerne får den stærke pulverlakering, bliver de både affedtet og kromateret. På den måde sikres det, at aluminiummet får den optimale beskyttelse mod korrosion (nedbrydning). Billigere markiser er ofte ikke lavet af 100% ren aluminium og får ikke den behandling – det forkorter levetiden væsentligt! Vores profiler holder under normale omstændigheder omkring 20 år!
Du har mulighed for at få speciallakeret din markiseprofil i hvilken som helst farve, du måtte ønske*. Du har dermed mulighed for at få din markise i en farve, der matcher dit hus 100%.

5. Reservedele
Det er altid muligt at få en reservedel til din markise hos Garant! Vores leverandør er dansk, så uanset hvad du måtte risikere at mangle, så kan vi levere det. Det er din sikkerhed, hvis du køber din markise hos os.


6. Motor
De motorer, som vi har i vores markiser, er ligeledes af meget høj kvalitet. De produceres i Frankrig af firmaet Somfy, som er verdens største producent af motorer til markiser og solafskærmning. Somfy har mere end 40 års erfaring, og virksomheden har udviklet sig til at være det førende brand på markedet. Derfor leverer netop Somfy motorer til vores markiser.


7. Montering
Montering af markiser er ikke altid ligetil. Det kræver gerne en fagmand. Opsætning af en markise kræver normalt montering direkte på dit hus, og det skal selvfølgelig gøres korrekt. Ofte kræver det en specialløsning at montere en markise, så derfor er det vigtigt, at du får en god rådgivning, inden det gøres. Hos Garant kan vi give dig en totalløsning. Vores fagfolk i butikkerne kan hjælpe dig med opmåling, rådgivning, montering og selvfølgelig en samlet pris for det hele, inden du køber. Det er din sikkerhed for at undgå økonomiske overraskelser.


8. Dansk produceret
Vores markiser er alle produceret i Danmark. Vores leverandør sikrer dig en optimal fleksibilitet og en god kvalitet. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde dig den bedste løsning – og det er vores leverandør med til at sikre.


9. Masser af tilbehør
Vi har et meget stort udvalg af tilbehør i en høj kvalitet. For eksempel sørger en vindvogter for, at din markise selv kører ind, hvis det blæser op. Du kan også vælge en solsensor, som sørger for, at din markise kører ud, hvis solen skinner. Dermed undgår du overophedning af dit hus, og samtidig undgår du, at solen afbleger dine møbler eller gulve.
Du kan selvfølgelig også købe terrassevarmere eller lysskinner, og måske har du lyst til at udvide dine muligheder med et rullegardin i forbommen?
Ud over det fine tilbehør, så har du også mulighed for at styre det hele via din smartphone eller tablet. Med Somfy Home Motion er der en hel verden af muligheder for at automatisere dit hjem. Med en TaHomaboks og de mange muligheder fra Somfy kan du skabe det intelligente hjem i det eget hjem! Mulighederne er ikke kun afgrænset til din markise - du kan også styre din indvendige solafskærmning med din telefon. Derudover er der masser af muligheder for at kontrollere lys, vinduer, temperatur, garageport, røgalarmer og meget andet.


10. Garanti
Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi 5 års garanti på alle vores markiser. Det gør vi, fordi vi er sikre på, at det vi leverer, er i høj kvalitet.


* Eneste undtagelse er på markisen fra Luna collection, som leveres i en flot grå farve.

Viden om markiser
Viden om markiser

Tips og tricks til din nye markise

Herunder kan du se instruktionsvideoer med nyttige tips og tricks til din nye markise.


Programmering af start og stop på markisemotor:
Se her


Montering af Vibrabox vindsensor på markise:
Se her


Sol- og vindfunktion - hvilken fjernbetjening skal jeg vælge?:
Se her

På udkig efter screens
På udkig efter screens?

Få viden om screens samt praktiske oplysninger, som hjælper dig til at tage en rigtig beslutning.

Læs mere om screens her