Kelimtæpper

Håndlavede, smukke og tidløse


Kelimtæpperne har været en fast bestanddel af danskernes indretning i årtier, og der er en grund til, at tæpperne er så populære. Der er nemlig tale om gode, naturlige og håndlavede produkter, som kan ramme de fleste indretninger og pengepunge. Se vores store udvalg her.

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Skab harmoni med et rundt tæppe 

Et rundt tæppe kan medvirke til at markere og afgrænse "rum i rummet", skabe varme og ikke mindst bryde de store, ensartede gulvflader i dit hjem.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Vælg et tæppe i den rette størrelse

Inden du køber et løst tæppe, skal du først finde ud af, hvilken størrelse der passer bedst til din bolig og indretning. Læs her hvad du skal være opmærksom på, når du køber løse tæpper.

Læs artikel

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Kelimtæpper fås i alle størrelser og til priser, der kan matche de flestes ambitionsniveauer. Der er dog stor forskel på tæpperne, og du kan med fordel blive helt skarp på dine behov, inden du køber kelim.


Hvad er kelimtæpper?

Kelimtæpper har eksisteret i mere end 2.500 år, og det flotte, fladvævede tæppe ser ud til at forblive populært i tiderne fremover også. Kelim kommer af det tyrkiske ord kilim, og betegnelsen dækker over væveteknikken. 


Det er nemlig teknikken, der er definerende for både udtryk og egenskaber, og modsat mange andre tæppetyper er et tæppe i kelim ikke baseret på knuder. Her er det de skudtrådenes tur over kædetrådene, der giver tekstur og mønstre. Skudtrådene er typisk de vandrette tråde på den korte led, men kædetrådene er de lodrette, som definerer tæppets størrelse. Det lærred, mønstret laves på, om du vil. 


Derfor ser du også, at et kelimtæppe typisk er udsmykket med geometriske former – og gerne diagonale af slagsen. Ud over at være dekorative styrker disse figurer tæppets styrke, for overlappene betyder, at der ikke opstår svage punkter. Nærmest som forbandt-mønstre i et murværk. 


I langt de fleste tilfælde er tæpperne vævet i uld – typisk med bomuld til kædetråde, men også andre materialer som eksempelvis jute kan bruges i vævningen. I kelimtæpper ser du aldrig en blanding af farverne i skudtrådene. De fleste kelimtæpper er også ens på forsiden og bagsiden, da skudtrådene dækker kædetrådene, og derfor kan du vende dit tæppe, hvis du får problemer med slid eller genstridige pletter. 


Før i tiden var kelimtæppet et valg i den billigere ende uden for megen historie og prestige, men i dag er viften af produkter meget bred. Du kan stadig finde billige kelimtæpper på udsalg, og du få nogle, som næsten kan matche ægte tæpper på prisen. De fleste, vi sælger, findes mellem de to yderpunkter. 


Indret med kelimtæpper 

Kelimgulvtæpper spænder fra det spraglede og komplekse til det helt enkle og ensfarvede, og derfor kan du bruge dem i de fleste indretninger. Især i samspillet med den nordiske minimalisme, vi ser mange steder, kan et kulørt kelimtæppe være med til at tilføre lidt kant og kontrolleret vildskab. Omvendt kan en mere afdæmpet udgave tilføre noget ro til et ellers lidt rodet udtryk i de stuer, hvor der meget nips og mange forskellige stilarter. 


Kelimtæpper kan også, som andre løse tæpper, være med at skabe og definere rum i rummene. Markere en læsekrog eller være overgang fra spisestue til dagligstue. Mulighederne er mange, og det vigtigste er, at du er skarp på dit behov, inden du handler. Især på størrelse og kvalitet. 


Der er nemlig stor forskel på, om tæppet skal ligge i gangen, hvor er er stor trafik, eller det skal findes i soveværelset, hvor det slipper for det værste slid. 


I forhold til størrelser er det jo også smag og behag, som dikterer dit valg, men der findes alligevel et par gode tommelfingerregler derude. Under spisebordet bør du købe et tæppe, der ikke kommer i karambolage med de bagerste ben på spisebordsstolene. Vi anbefaler typisk, at du lægger 60-70 cm til bordets mål hele vejen rundt. Alternativt kan du købe en størrelse, der er smal nok til ikke at genere gæsterne, når stolen er trukket ud. 


I sofagruppen foretrækker mange også, at kelimtæppet som minimum er stort nok til, at sofaens forben kan stå på det. Bliver tæppet mindre, kan det i nogle sammenhænge se lidt løjerligt ud. I soveværelse bør du enten anskaffe et kæmpetæppe, der stikker langt ud under sengen, et smalt tæppe langs sengekanten eller et stort tæppe, du lægger på tværs af sengeretningen. Der bør være god plads til at stå ud af sengen uden at røre det kolde gulv. 


Uanset størrelse og placering i huset bør du overveje, om ikke du skal have et skridsikkert underlag eller et par tæppelodder under, så du kommer til at stå godt fast.