Søg

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

Om tæpper

Viden om væg-til-væg tæpper

Hvad skal jeg vælge?

Stuen
Der stilles større krav til et stuetæppe af en familie, hvor rummet benyttes hyppigt i dagligdagen, fremfor en familie hvor stuen kun benyttes, når der er gæster. Det er derfor vigtigt, at ens egentlige behov for et stuetæppe er klart i en købssituation. Der anbefales derfor heller ikke et bestemt tæppe til stuen. Det er flot med et blødt og langluvet tæppe, men hvis børnene spiller bold og leger i stuen, er en anden type tæppe måske mere velegnet.
Værelser
I soveværelset er det dejligt med et blødt langluvet tæppe, mens et lignende tæppe måske ikke er et alt for heldigt valg i børneværelset. Her hører det sig måske bedre til med et mere robust tæppe. Derfor: Det er vigtigt at gøre sig klart, til hvilket formål tæppet skal bruges. Selvom tæpperne er af forskellig type, er det muligt at finde farver og mønstre der matcher.


Andre rum

Det er vigtigt, at tæpper i gange/entréer er meget slidstærke, da der her er en stor daglig passage. Derfor anbefales det her at benytte et tæppe, der er kortluvet og uopskåret.

Giv tæppet en sund start i hjemmet
Et sundt og komfortabelt liv med tæpper starter allerede, inden forhandleren leverer tæppet eller lægger det på. Det er vigtigt, at gulvet og de faste installationer i det pågældende rum, hvor tæppet skal ligge, er rengjorte. Gulvet skal være tørt og plant, ligesom møbler m.v. selvfølgelig skal fjernes. Det er afgørende for indeklimaet senere, at der foretages rengøring inden pålægning af tæppet.
I forbindelse med nybyggeri eller ombygning er løbende rengøring en god idé, ligesom der, hvis muligt, gerne må gå et par dage mellem maling af vægge/lofter og pålægning af tæpper. På denne måde kan man sørge for, at de stoffer, der afgives fra de nymalede flader, forsvinder inden pålægning af tæppet. Ligesom det er en god idé under malingen at afdække allerede pålagte tæpper og andre tekstiler, så stofferne fra malingen ikke hænger i tæppet/møblerne.


Vigtigt:

Anvisningerne fra tæppeleverandøren skal følges nøje, hvis man selv vil montere tæppet.
Tæppet skal støvsuges grundigt straks efter pålægning. Derved fjernes snavs, der er opstået ved pålægning, såvel som eventuelle overskydende fibre.

Vigtigt inden du vælger tæppe

Her er et par råd inden du kaster dig ud i tæppekøbet.

  • Danskproduceret gummibagside
    Alle vores tæpper fra Ege, Hammer, Danfloor og Bentzon er udstyret med en bagside i kvalitetsgummi. Problemet med en dårlig bagside er, at den forholdsvis hurtigt ”kollapser”, med buler og dårlig gangkomfort til følge. Nogle smuldrer væk, mens andre ”gror” fast i belægningen nedenunder.
    Køber du et af vores kvalitetstæpper, er du sikker på det holder.

  • Test for afgasning
    Alle vores Ege tæpper er testet for afgasningen af sundhedsskadelige stoffer. Faktisk er kravene i vores test 50 gange større end dem, der bruges i forbindelse med beklædning.
    Et af stofferne, vi tester for, er formaldehyd. Ved koncentrationer over 0,1 ppm kan formaldehyddampene irritere øjne og slimhinder og give rindende øjne, hovedpine, svien i svælget og åndedrætsbesvær.

  • Fladvævet eller tuftet
    Der er groft sagt to typer tæpper:
    Fladvævet eller tuftet. Et tuftet tæppe er ofte blødere at færdes på, hvorimod den største slidstyrke findes i fladvævede tæpper, som typisk også er lettere at støvsuge.

  • Pletgaranti
    Tæpper produceret af Cantana/Stone/Marquésa og polypropylenfibre i god kvalitet, tåler rengøring med fortyndet klorin, hvilket kan være eneste middel til nogle plettyper.
    Vær opmærksom på, hvor omfattende en plet-garanti, der er på tæppet. Der medfølger naturligvis et garantibevis og en vejledning på de viste tæpper.

100% ren, ny uld

Ren, ny uld betyder, at tæppet er fremstillet af helt ny uld med et naturligt indhold af fedtstoffet lanolin, der giver den gode elasticitet og er smudsafvisende.

Hvis tæppet derimod er fremstillet af 100% uld betyder det, at ulden kan være genbrugsuld, der stammer fra tekstiler og fejlvarer, der er blevet kradset op, kartet, vasket og spundet på ny. Ved denne forarbejdning forsvinder noget af det naturlige fedtindhold og elasticiteten, og genrejsningsevnen forringes. Samtidig får tæppet også lidt sværere ved at modstå smuds.
Woolmark og Woolblendmark er to af verdens mest anerkendte tekstilmærknings-symboler, og garanterer førsteklasses kvalitet og brugsegenskaber.
Kun producenter, som opfylder de kvalitetskrav, der stilles af The Woolmark Company, kan få licens til at benytte Woolmark og Woolblendmark på deres produkter. Tæpper, som bærer et af disse to mærker, er testet i henhold til de krav, som stilles af the Woolmark Company.


Fordele ved uld

Uld har stor slidstyrke og holder længe
Tæpper af uld slides med ynde


Uld er sikkert

Er modstandsdygtig overfor ild
Reducerer tørhed og statisk elektricitet


Uld er praktisk

Modvirker snavs og pletter
Let at rense


Uld er behagelig

Isolerer godt
Reducerer støj
Regulerer luftens fugtighed


Uld er et naturmateriale

Varmt og behageligt
Vedvarende materialekilder


Uld er godt for omgivelserne

Biologisk nedbrydelig

Tæpper - 00% ren, ny uld
Kvalitetstæpper fra Garant

Hvad kender jeg et kvalitetstæppe på?
Se efter tæpper med Woolmark og Woolblendmark-etiketter. Deres kvalitet er garanteret ved at opfylde The Woolmark Companys strenge krav. Et Woolmark eller Woolblendmark tæppe vil holde i adskillige år og er et godt valg.


Hvorfor vælge uld?

Uld har været brugt gennem århundreder med veldokumenterede brugsegenskaber. En af uldens store fordele er dens naturlige modstandsdygtighed overfor snavs, pletter og ild. Uld er et smukt materiale, og tæppet bevarer sin struktur på grund af uldens naturlige elasticitet, modstandsdygtighed overfor opladning af statisk elektricitet og nem vedligeholdelse.


Hvad er forskellen på uld og syntetiske fibre?

Uld er et naturprodukt, syntetiske fibre er fremstillet ad kemisk vej.
Uld anses for at være en fremragende fiber til kvalitetstæpper.
Uld er desuden biologisk nedbrydeligt og kommer fra en ”vedvarende kilde”, nemlig fåret, som kan klippes igen og igen.


Og hvad så med blandinger af uld og syntetiske fibre?

The Woolmark Company klassificerer og garanterer kvaliteten af tæpper, som er fremstillet af mindst 80% ren ny uld, med 20% nylon eller en tilsvarende syntetisk fiber.
Klassificerede tæpper bærer en etiket, som deklarerer fiberindholdet: En Woolmark-etiket for ren ny uld, en Woolblendmark-etiket for tæpper med mindst 80% ren ny uld (klæbet på bagsiden af tæppeprøven).


Er et 80/20 % uld og syntetisk tæppe med løkkeluv en god idé?

The Woolmark Company anbefaler ikke en 80/20 % uld og syntet sammenspundet blanding til løkkeluv, fordi slitage på toppen af løkkerne kan forårsage pilling eller optrævling af garnerne.


Hvordan vedligeholdes et tæppe af uld bedst muligt?

Fra naturens hånd er uld nem at holde.
Fiberoverfladens bittesmå, hårde skæl betyder, at fiberen har en indbygget beskyttelse overfor både pletter og snavs. Regelmæssig støvsugning og et godt øje for pletter er nøglen til et smukt udseende tæppe i meget lang tid. Dog kan det være nødvendigt med professionel vådrensning fra tid til anden, hvis tæppet udsættes for meget snavset fodtøj etc.

Kunstfibre

Mange tæpper er fremstillet af syntetiske fibre, og her er polyamid, polyester, polypropylene og polyacryl de mest anvendte.
De er alle stærkere end uld. De tager dog nemmere imod tørt snavs, mens de tåler vådt snavs bedre end både uld og vækstfibre. Dette har stor betydning ikke mindst i køkkenet, badeværelset og i entreen. Fælles for de syntetiske fibre er, at f.eks. en tabt cigaretglød vil give et lille mærke, fordi fibrene smelter.


Du får her en kort gennemgang af de forskellige fibertyper, og deres styrker og svagheder. Det kan måske gøre det nemmere at vælge den rigtige tæppefiber til det rum, hvor tæppet skal bruges.


Polyamid (nylon)

Til tæpper er polyamid det mest anvendte og bedst egnede materiale. Det har en suværen slidstyrke i forhold til andre tæppefibre, og genrejsningsevnen er god. Materialet er dog lidt hårdere at gå på end på uld og de øvrige syntetiske fibre.


Polyester

Polyesterfibrene er blødere en polyamid, men er alligevel meget slidstærke. Dog er genrejsningsevnen knap så god som for uld og polyamid.


Polypropylene

Her er tale om en meget slidstærk og farveægte fibre, hvorfra de fleste pletter kan fjernes. Der er ingen statisk elektricitet, men begrænset genrejsningsevne.


Polyacryl

Dette materiale ligner uld mest, både med hensyn til udseende og blødhed, men det har dog knap så god genrejsningsevne. Slidstyrken er bedre end for uld men ringere end for de øvrige syntetiske fibre.

Tæpper i kunstfibre
Luvtyper for tæpper

Luvtyper

Luven er det garn der udgør tæppets overflade.
Luven kan fåes som både lang/kort eller som opskåret/ikke opskåret. De fleste tæpper er tuftet i dag; d.v.s. at de ved hjælp af en "symaskine" med mange sidestillede nåle er syet ned i et bærelag.
Garnløkker, der er er bukket sammen, dannes, hvilket giver en stærk og smudsafvisende overflade. Af eksempler kan nævnes bouclé og berber, som har hhv. korte og lange løkker. Ved overskæring af disse garnløkker, fremkommer der nogle garnender, der vender opad. Det gør, at tæppet bliver blødere at gå på, men dermed også mindre slidstærkt. Af eksempler kan nævnes rya- og velourtæpper med opskåret luv, der er hhv. lang og kort.


Tæppets egenskaber afhænger også af, hvor tæt tæppet er. Hvis luven er meget tæt, er tæppet mere slidstærkt samt mere rengøringsvenligt.


I beskrivelsen af Garants tæpper bruges der ofte betegnelser som "Bouclé", "Berber" mv. Herunder kan du se, hvad disse betegnelser betyder.

Berber
Berber

Store, grove løkker af tykt garn. Bløde og lune tæpper, der kombinerer det behagelige med det praktiske.

Bouclé
Bouclé

Løkkerne er tætsiddende og ensartede i højden. Et tæppe med en tæt, jævn overflade, der er let at holde rent.

Cut/loop
Cut/loop

Lang luv med synlige, afskårne garntoppe, der støttes af lavere, skjulte løkker.

Saxony
Saxony

Noget længere, afskåret luv og klart synlige garntoppe. Ser dejligt blødt og vamset ud.

Topskåret
Topskåret

Lige høje, tætsiddende løkker, hvor nogle af løkkerne er opskåret efter et bestemt mønster.

Velour
Velour

Kort, tæt, afskåret luv. Giver tæppet et blødt og elegant, ikke for tykt, udseende.

Tæpper og allergi

Det er en udbredt fordom, at det er umuligt for husstøvmideallergikere at have tæpper. Men fordi husstøvmider ikke kan leve ved den temperatur og den luftfugtighed, der normalt er i en stue, påvirker det at have tæpper i stuen normalt ikke disse allergikere.


Det er fra sengemiljøet problemet med husstøvmider udspringer. Miderne lever i sengetøj og dyner, da der her er mørkt, fugtigt og varmt, og hvor de lever af bl.a. de skæl, der kommer fra mennesker og husdyr. Det er derfor vigtigt for husstøvmideallergikere med grundig støvsugning og udluftning - især i soveværelset. Ved at støvsuge fjerner man de mider, der lander på gulvet, ligesom man ved at udlufte hyppigt skaber en mere tør luft, så miderne ikke kan overleve.


Der findes en god tommelfingerregel i forbindelse med valg af tæpper, hvor der stilles særlige krav til let og effektiv rengøring: Vælg et dansk miljømærket kvalitetstæppe, der er lavt og tæt konstrueret med små, tætte løkker. Det er ekstra let at støvsuge og renholde et sådant tæppe. Det er ydermere vigtigt for allergikere at bruge en støvsuger med en stærk sugeevne og et mikrofilter.

Garant - Tæpper og allergi
Garant - Test og mærkning

Test og mærkning

Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er ind­hold­et af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der fri­gives til indeluften.

Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. Der er en øvre grænse for hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til, hvilke stoffer der må afgasse. For eksempel må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra produkterne.


Indeklimamærket

Derudover stilles krav til lugtindtrykket fra produktet, og det antal døgn, et tæppe må afgasse efter pålægning, indtil emissionerne er på et acceptabelt lavt niveau. Den maksimalt tilladte værdi er 60 døgn for tæpper.
Yderligere oplysninger om Dansk Indeklima Mærkning kan fås hos:


Sekretariat for Foreningen Dansk Indeklima Mærkning
Tlf.: 72 20 23 10
www.teknologisk.dk/dim

Klasse 21 - Bolig - let brug

Klasse 21 - Bolig - let brug
Værelser, soveværelser

Klasse 22 - Bolig - moderat brug

Klasse 22 - Bolig - moderat brug
Opholdsrum, værelser

Klasse 22+ - Bolig - normal brug

Klasse 22+ - Bolig - normal brug
Opholdsrum, entré, gang, kontor

Klasse 23 - Bolig - kraftig brug

Klasse 23 - Bolig - kraftig brug
Opholdsrum, entré, gang, kontor