Få styr på akustikken med akustikpaneler og -gulve
5 tips til bedre akustik i hjemmet
- Tykke tekstiler sluger lyd, så vælg gerne polstermøbler, gardiner, puder, tæpper og vægtæpper, når du indretter.
- Gardiner i certificerede stoftyper, der er specielt lyddæmpende, mindsker rumklangen i rummet betydeligt.
- Akustiklofter der takket være absorberende materiale og huller i loftspladerne gør, at lyde ikke reflekteres fra loftet og ud i rummet.
- Akustikgulve med mellemlag i kork er så effektive, at du ikke kan høre tunge trin, møbler blive rykket eller støj mellem etager i en bolig.
- Akustikpaneler gør en stor forskel. Du kan montere på væggen som en del af indretningen, i loftet eller måske som sengegavl i dit soveværelse.
Få styr på akustikken
Det er stressende at være i rum, hvor stemmer, fjernsyn, skramlende stole og legende børn smelter sammen til et sandt støjinferno. Heldigvis kan du med få greb forbedre akustikken.
Vi bygger moderne kasser med glatte vægge, store vinduespartier, højt til (gips)loftet og store køkkenalrum – alt sammen minimalistisk indrettet – og det er, set ud fra et akustisk perspektiv, virkelig en udfordring. Jo større, glattere, hårdere og mere lige flader, der er i din bolig, desto mere vil lydene suse rundt i rummet og give dårlig akustik.
Ved at være bevidst om, hvordan du indretter dit hjem på en akustisk fordelagtig måde, kan du sagtens invitere til store middagsselskaber uden at blive rundtosset i hovedet af alt for mange lyde og ekkoer på én gang.
Udvalgte akustikpaneler
Pris pr. STK i DKK
540,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
629,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
629,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
549,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
549,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
549,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
629,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
649,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
679,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
629,00 kr.
Leveringstid: 5-7 hverdage (bestillingsvare)
Hvad er akustik?
Helt basalt er akustik et udtryk for, hvordan lyd opfører sig i et rum. Dårlig akustik kommer typisk til udtryk som et ekko eller en ubehagelig rungen – mange mennesker oplever derfor, at de har svært ved at opholde sig i rum med dårlig akustik i længere tid ad gangen, især hvis den dårlige akustik er ledsaget af bragende larm fra tv’et, høj musik eller snak, latter og støj fra andre mennesker.
Derfor går støjdæmpning og akustik ofte hånd i hånd. Heldigvis findes der flere forskellige akustikløsninger til hjemmet, som enten delvist eller i samspil med hinanden kan skabe en god og behagelig rumakustik i din bolig. Akustikplader til private hjem eller akustikgulve kan f.eks. mærkbart forbedre akustikken i din stue eller dit soveværelse.
Der findes lydisolerende løsninger, der kan give lyddæmpning via væg, gulv og loft – og for eksempel dæmpe den tunge basmusik fra teenagerens værelse. Derudover findes der også lydregulerende løsninger, der via f.eks. møblering eller indretning ændrer på, hvordan lyden opfører sig i rummet.
Hvad er udfordrende for en god akustik?
- Store rum med højt til loftet og store vinduespartier.
- En minimalistisk indretning, hvor lydene ikke bliver bremset af inventar.
- Hårde, glatte overflader som gipsvægge, gipslofter, fliser og trægulve uden underlag reflekterer lyd, så den vil runge i rummet med lang efterklang.
Akustikgulve
Garants akustikgulve med to mellemlag kork under vinyloverfladen halverer støjen i forhold til træ- og laminatgulve. Som bonus er akustikgulve bløde at gå på og lette at holde rene. Akustikgulve findes i flere trælook og du kan nemt finde et lyst gulv, hvis det er dét, du ønsker dig.
Akustikpaneler
Akustikpaneler forbedrer et rums efterklangstid betydeligt, og du får en top moderne løsning til dit hjem. Akustikpaneler egner sig som både loft- og vægpanel. Mange bruger dem endda som en del af indretningen - f.eks. som sengegavl. Blandt fagpersoner anses en optimal efterklang for lyd i rum at være på maks. 0,6 sekunder.
Med akustikpanelet Pro+ og en bagvedliggende 45mm mineraluld, opnås en efterklangstid på 0,5 sekunder og vil derfor bidrage til god og optimal akustik. Kig nærmere på akustikpanelerne og find det panel, der passer til dit hjem og indretning.
Tæpper på væg og gulv
Tæpper er geniale til at forbedre akustikken, navnlig hvis de bruges på både gulv og væg i samme rum. Du kan få tæpper der matcher enhver indretning.
Med et løst tæppe kan du hurtigt opnå en forbedret akustik.
Nordic Shades® stofgardiner
Nordic Shades® tilbyder specielt certificerede stoftyper, der kaldes akustikgardiner. De har særligt lyddæmpende overflader og tyngde der gør at de absorberer lyde og mindsker rumklang.
Tænk kreativt
Udover de oplagte løsninger som akustikpaneler, akustikgulve og gulvtæpper, så kan du også opnå bedre akustik i hjemmet ved at tænke lidt ud af boksen. Du kan f.eks. bruge et akustikpanel til at bygge din egen sengegavl eller opnå bedre akustik med et maleri. På nettet kan du mange steder købe flotte akustikbilleder- og kunst, der både pynter og fungerer som en lyddæmper til din væg.