En typisk arbejdsdag inkluderer ofte kolleger, der vandrer frem og tilbage mellem møder, skriveborde og kaffemaskiner. Den inkluderer også ofte samtaler, der føres på kryds og tværs af kontormiljøer. Begge dele medfører rumstøj, som kan forstyrre folk i deres arbejde, og som generelt kan skabe et ubehageligt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at man vælger en gulvløsning, der forbedrer akustikken i rummet.
Er tæpper eller akustikgulve i trælook ikke det, man søger til kontormiljøet, er der stadig håb for god akustik. Marmoleum Decibel er et linoleumsgulv med en trinlydsreduktion på 18 dB. Overfladen er i linoleum, og bagsiden er polyester og polyolefineskum.
Udover at sluge støjen fra en travl arbejdsplads har gulvet et klassisk, strømlinet look. Det findes i et bredt udvalg af farver og enkle mønstre.