Bambus er ikke kun noget, som pandaer spiser. Efterhånden har bambus som materiale nemlig vundet stort indpas i bygge- og møbelindustrien – og det er ikke uden grund. Bambus har nemlig egenskaber ud over det sædvanlige.
Et bambusgulv er ekstrem slidstærkt og formstabilt
Når det kommer til gulve og slidstyrke, er bambus ganske enkelt i en klasse for sig. Bambus har nemlig en overflade, som overgår langt de fleste træsorter, der bruges til gulve, når det kommer til hårdhed og slidstyrke. For eksempel er bambus hårdere og mere slidstærkt end både bøg, eg og ask. Denne slidstyrke sikrer dig et holdbart gulv med en lang levetid. Slidstyrken er samtidig medvirkende til, at et bambusgulv er særdeles velegnet til både private boliger og til erhverv – for eksempel på kontorer, skoler og i motionscentre. Se vores udvalg af bambusgulve.
Mange af os drømmer om et gulv, som ikke reagerer på ændringer i luftfugtigheden – det kan nemlig gøre vores gulve grimme. Også her er bambus helt fantastisk. Bambus er nemlig et mere formstabilt materiale end de træsorter, som normalt anvendes til gulve.