Persiske tæpper
Ægte persiske tæpper er tidløse klassikere til dit hjem
Traditionelle persiske tæpper har været populære i århundreder – og med god grund. De går aldrig af mode, fordi de er skabt med omhyggeligt håndværk, tidløse designs og af naturlige materialer af høj kvalitet. De håndknyttede tæpper er utroligt holdbare, så de kan gå i arv i generationer.
Med deres smukke mønstre og rige farver passer persiske tæpper til alle typer hjem. De tilføjer varme, elegance og personlighed til ethvert rum. Du kan finde et stort persisk tæppe til stuen eller et mindre til entréen – og alt derimellem.
Persiske tæpper
Ægte tæpper og Persiske tæpper er fremstillet i Iran (det gamle Persien), der betragtes som et af verdens primære tæppelande. Her går kvalitet og gamle traditioner hånd i hånd.
Vælg et tæppe i den rette størrelse
Inden du køber et løst tæppe, skal du først finde ud af, hvilken størrelse der passer bedst til din bolig og indretning. Læs her hvad du skal være opmærksom på, når du køber løse tæpper.
Vi kommer hjem til dig
Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.
Book GulvekspertServices
Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.
Persiske tæpper: Håndværk i verdensklasse
Persiske tæpper er kendt for deres unikke kvalitet og smukke designs, og de bliver stadig knyttet i hånden efter gamle traditioner. Disse ægte tæpper bliver oprindeligt skabt i Iran, tidligere kendt som Persien, hvor tæppehåndværket er blevet forfinet gennem århundreder.
I byer som Bidjar og Keshan produceres nogle af de mest eftertragtede iranske tæpper. Bidjar-tæpper er kendt for deres tætte knytning og slidstærke kvalitet, hvilket gør dem utroligt holdbare. De har ofte dybe, kraftige farver og detaljerede mønstre.
Keshan-tæpper har derimod mere elegante, blomstrede mønstre og rige røde og blå nuancer, som passer perfekt til klassiske hjem.
Mange af alle de persiske tæpper bliver skabt i store værksteder, hvor dygtige håndværkere bruger uld og silke af højeste kvalitet. De benytter helt naturlige materialer, der giver tæpperne deres karakteristiske glød og lange holdbarhed. Alle persiske tæpper holder i mange år, og de er lavet til at blive brugt.
At købe et ægte persisk tæppe er både en investering i skønhed, god kvalitet og tradition. Hvert tæppe fortæller sin egen historie, og det kan holde til mange generationers brug.
Sådan vælger du det perfekte persiske tæppe
Et ægte tæppe er en investering, der både tilfører varme, stil og personlighed til dit hjem. Men hvordan vælger du det rette? Persiske tæpper findes i mange størrelser, farver og mønstre, så det kan være en udfordring at beslutte sig. Her får du en guide til, hvad du skal overveje, så du finder det tæppe, der passer bedst til dit hjem og din indretning.
Overvej disse ting, før du vælger tæppet:
Hvor skal tæppet ligge?
Skal det være et stort tæppe, der samler møblerne i stuen, eller et mindre tæppe til entréen? Størrelsen er vigtig for at skabe balance i rummet, og nogle størrelser er mere oplagte til bestemte rum end andre.
Hvordan ser din øvrige indretning ud?
Persiske tæpper fås i mange farver og mønstre – fra dybe røde og blå toner til mere afdæmpede nuancer. Vælg et tæppe, der enten komplementerer eller skaber kontrast til dit interiør. Fælles for traditionelle persiske tæpper er dog, at de altid kan finde et, der passer ind i dit hjem.
Hvilket mønster tiltaler dig?
Keshan-tæpper har klassiske blomstermotiver, mens Bidjar-tæpper er kendt for deres tætte knytning og mere robuste udtryk. Kig på de populære mønstre og find det, der passer bedst til din smag. Du finder også flere andre typer tæpper end Keshan og Bidjar hos os.
Hvilken kvalitet har du brug for?
Vores ægte tæpper er håndknyttede og lavet af naturmaterialer som uld og silke. Uld er meget slidstærkt og passer godt til områder med meget trafik og gennemgang – eksempelvis midt i stuen.
Når du har overvejet ovenstående, bliver det nemmere at vælge det perfekte persiske tæppe. Uanset om du ønsker et tæppe som et kunstværk i rummet eller en mere diskret løsning, kan et ægte, håndknyttet tæppe løfte hele din indretning. Besøg en butik og mærk kvaliteten – det gør beslutningen endnu lettere.
Vores persiske tæpper kommer i mange mønstre og farver
Hos Garant har vi et stort udvalg af persiske tæpper i levende farver, der passer til enhver boligstil. Hvert tæppe er et unikt kunstværk med indviklede mønstre og farver, der spænder fra dybe røde og blå nuancer til mere afdæmpede jordtoner.
Der er mange forskellige størrelser at vælge imellem. Nogle persiske tæpper er brede og næsten kvadratiske, perfekte til at samle møblerne i stuen eller under spisebordet. Andre er lange og smalle – ideelle som løbere i en gang, entré eller ved siden af sengen.
Uanset om du er til klassisk persisk stil med blomstermotiver eller mere geometriske mønstre, kan du finde et tæppe, der passer til din indretning. Vores udvalg gør det nemt at vælge et tæppe, der både tilfører varme og elegance til dit hjem.
Persiske tæpper har masser af historie og sjæl
De håndknyttede persiske tæpper bærer på en rig historie, der strækker sig over årtusinder. De ældste kendte tæppefragmenter stammer fra omkring 500 f.Kr., hvilket vidner om en lang tradition for tæppefremstilling i regionen. De persiske tæpper har altid været kendt for kvalitet, og det er de stadig i dag.
Oprindeligt blev tæpperne fremstillet af nomadestammer som en praktisk løsning mod kulden, men hurtigt udviklede de sig til kunstværker, der symboliserede områdets kultur og æstetik. Hvert tæppe fortæller sin helt egen historie gennem de detaljerede mønstre og farver, der ofte er inspireret af naturen.
Under Safavid-dynastiet i det 16. og 17. århundrede oplevede tæppekunsten en blomstringsperiode. Konger som Shah Abbas den Store etablerede værksteder, hvor mange dygtige håndværkere skabte tæpper med komplekse designs og høj kvalitet, der var med til at sætte standarden for, hvad vi i dag anser som ægte persiske tæpper.
Traditionen med tæppevævning er blevet overleveret gennem generationer, og selv i dag anvendes mange af de gamle teknikker. Kontinuiteten sikrer, at hvert tæppe bærer århundreders kultur og håndværk med sig. Perserne har respekt for tæppernes historie, og i dag skabes de altså efter samme traditioner, som de altid er blevet.
Gode råd til vedligeholdelse af dit persiske tæppe
Et persisk tæppe er en investering, der kan holde i mange år, hvis du passer godt på det. Med den rette rengøring og pleje bevarer tæppet sine smukke farver og mønstre, så du kan nyde det i generationer. Her er nogle enkle råd til at holde dit persiske tæppe flot og velholdt.
Sådan passer du bedst på dit ægte tæppe:
- Regelmæssig støvsugning: Støvsug dit tæppe en til to gange om ugen for at fjerne støv og skidt. Brug et mundstykke uden børster, så du ikke slider på de fine fibre.
- Drej tæppet en gang imellem: Du kan med fordel vende tæppet en halv omgang et par gange om året, så det slides mere jævnt og ikke falmer ensidigt af sollys.
- Fjern pletter med det samme: Hvis du spilder på tæppet, skal du hurtigt duppe pletten med en ren klud. Når du har absorberet væsken, kan du bruge en mild sæbeopløsning til forsigtigt at rense området.
- Undgå for meget vand: Et persisk tæppe må aldrig blive gennemblødt. Brug kun en let fugtet klud, når du rengør det.
- Professionel rensning ved behov: Hvis tæppet er meget beskidt eller har genstridige pletter, kan det være en god idé at få det renset professionelt.
Med de rette vaner kan dit persiske tæppe holde sig smukt i mange år. Regelmæssig pleje sikrer, at tæppet bevarer sine farver, detaljer og kvalitet – så du kan nyde det som en tidløs del af dit hjem.
Bestil et besøg af Gulvbussen, og få ekspertråd
Er du i tvivl om, hvilket persisk tæppe der passer bedst til dit hjem? Med et besøg fra Gulvbussen får du professionel vejledning, så du træffer det helt rigtige valg. Vores eksperter hjælper dig med at finde tæpper, der harmonerer med din stil og bliver en integreret del af hjemmet.
Når du har booket et besøg af Gulvbussen via hjemmesiden, bliver du kontaktet inden for to hverdage af en konsulent fra din lokale butik. Sammen finder I en tid, der passer dig. Inden besøget sikrer konsulenten, at han har de rette prøver og materialer med, så du får den bedste rådgivning. Du kan også kigge forbi en af vores butikker og se de mange andre muligheder – vi har nemlig også både afghanske tæpper og indiske tæpper.