Bliv klogere på de forskellige gulvtyper inden køb
Ønsker du et hjemmebesøg?
Du kan kvit og frit bestille et besøg af vores Gulvekspert, som gerne kommer forbi dig og viser dig alle mulighederne. Book allerede i dag.
Gulvtyper – her er alt, du bør vide
Hvad er linoleum? Er et korkgulv blødt at gå på? Kan et laminatgulv se naturtro ud? Og hvilket gulv skal jeg vælge? Der kan være et væld af spørgsmål, der presser sig på, når du skal have nye planker, fliser eller stave under fødderne – for et gulv er jo ikke bare et gulv. Læs med her og bliv lidt klogere på de gulvtyper, du kan vælge imellem.
Det er nemlig desværre ikke nok at ringe til din gulvmand og sige, ”et styks nyt gulv, tak.” Du skal ikke kun tage stilling til pris og materialer, men også hvilket slags gulv, du helst kunne tænke dig at gå rundt på. Men hvad er egentlig forskellen på henholdsvis parketgulve- og LVT? Hvad er akustikgulve f.eks. for en størrelse? Hvor skal man overhovedet gå hen, hvis man gerne vil have svar på alle sine spørgsmål?
Fortvivl ikke, for hjælpen er nær. Hos Garant har vi nemlig sammensat denne lille, hurtige guide til dig, der gerne vil blive klogere på de forskellige typer af gulve, du kan vælge til dit hjem. Du er desuden altid velkommen til at kontakte eller kigge forbi din nærmeste Garant. Ligesom du naturligvis kan ringe ind til Garants kundeservice eller stille spørgsmål på vores chat, som du finder i nederste højre hjørne her på hjemmesiden. Uanset hvad du vælger, så står vi klar til at hjælpe dig i mål med dit gulvprojekt.
Parketgulve
Parketgulv er opbygget i lag, hvor overfladen består af stave af samme træsort. Normalt anvendes der to eller tre parallelle rækker af stave, der er samlet. Man snakker derfor almindeligvis om henholdsvis 2- og 3-stavsparket, når man taler om parketgulve.
Hvert parket gulvbræt er opbygget af tre lag. Øverst har du de to eller tre parketstave, der er er sat samme side om side. Næste lag består af gulvbræddets kerne i træ, som er limet fast til parketstavene. Disse trækerner vender på tværs i forhold til parketstavene, hvilket sikrer et langt mere stabilt gulv. Endeligt er der en bund, der består af et langt bræt, der strækker sig i hele parketstavenes længde og dermed er med til at forøge parketbrættets stabilitet.
Parketgulvets enkelte gulvbrædder er forsynet med fer og not på alle fire sider.
Parketgulvet ligges som andre klikgulve, nemlig ovenpå et bærende gulv. Hvis du selv har modet og evnerne, kan du selv stå for lægningen af parketgulvet. Du er selvfølgelig altid velkommen til at søge råd og vejledning hos Garant, og vores butikker landet over hjælper også gerne med både opmåling, fjernelse af det gamle gulv og lægning af det nye.
Du kan finde den butik, der ligger nærmest dig via "Find Butik" funktionen. Du har også mulighed for at bestille et besøg af en Gulvbus fra Garant, det er en gratis service og giver dig mulighed for at få præsenteret vores forskellige gulvtyper hjemme hos dig selv og i samme ombæring få målt op. Efter besøget får du et uforpligtende tilbud på dit kommende gulv.