I en travl hverdag vil du sætte stor pris på et rengøringsvenligt gulv - og det er lige netop, hvad parketgulvet er. Den daglige rengøring klares let blot med støvsugning, så du slipper for bekymringen om besværlig og tidskrævende rengøring. Når behovet en sjælden gang opstår, kan gulvet vaskes med en mikrofiberklud. En ekstra bonus er, at snavs ikke binder til en træoverflade. Det betyder, at et trægulv også er allergivenligt.
Træ er et levende materiale, som påvirkes af sine omgivelser. Derfor bør du være opmærksom på, at det ikke er optimalt at lægge parketgulve i rum, hvor gulvet udsættes for stor påvirkning af vand. I rum hvor det ikke er tilfældet – for eksempel i stuen, soverum og på hjemmekontoret – er et parketgulv derimod et særdeles velegnet gulv.