Pergo laminat
Det originale laminat fra Pergo
Der er mange laminatproducenter, men det var Pergo, der opfandt gulvtypen, og producenten er stadig banebrydende indenfor design og nye teknologier, der alle forbedrer kvaliteten og mulighederne i gulvet.
Vi skal helt tilbage til 1974. Svenske Perstorp har netop opkøbt en produktionsvirksomhed, der giver virksomheden råderum over faciliteter, hvor der kan produceres limede elementer. Tre år senere i 1977 kommer Perstorps afdeling for nyudvikling på en fremragende idé. Perstorp fremstillede laminat, men det nye i det indebar, at deres laminat skulle anvendes til gulv i private boliger. To år senere blev laminatgulvet sat i produktion. Med tiden voksede produktets popularitet og fik sit eget selskab under navnet Pergo, som vi kender det i dag.
Træ, men lidt anderledes
Der er sket meget i verden, siden Pergo opfandt laminatgulvet, og der er ligeledes sket en stor udvikling med Pergos produkter. De tidlige laminatgulve havde meget lidt tilfælles med de trægulve, de var sat i verden for at erstatte, men med tiden fulgte design, materialer og egenskaber med.
I dag er et Pergo laminatgulv fremstillet af træ fra inderst til yderst. Der er tale om genanvendt træ fra skovproduktion og savværker, men immervæk stadig træ. Det er naturligvis ikke hele planker skåret fra en stamme, men til gengæld er det muligt at tillægge materialet flere egenskaber, da gulvet er sammensat af flere lag, og det er derfor muligt at tilføre laminatgulvet flere positive egenskaber igennem gulvets unikke sammensætning.
Hvad er laminat?
Ordet laminat er afledt af ordet laminere, der beskriver en proces, hvor du sammenføjer flere lag af forskellige materialer. Resultatet har navnet laminat og betegner alt fra bordplader og gulvplanker til simple produkter med et stykke papir mellem plast, som du eksempelvis ser i dit pas.
Et Pergo laminatgulv er resultatet af en laminering, hvor man har samlet et lag bestående af en HDF-plade, et mønsterbærende lag og et slidstærkt overfladelag.
Hvordan er et Pergogulv egentlig opbygget?
Der findes mange forskellige udgaver af trægulve. Den klassiske og utvivlsomt ældste variation er det massive trægulv, der består af hele træplanker, der er savet/skåret af en træstamme, typisk egetræ. Det er i øvrigt også egetræplanker, der typisk er de dyreste i markedet.
Laminatgulvet er helt anderledes bygget op, da gulvet består af flere lag, der tilsammen giver gulvet dets mange gode egenskaber.
Kernen
Kernen i gulvet er en HDF-plade, der står for High Density Fiber.
Pergo anvender udelukkende genanvendt træ til fremstilling af deres HDF-plader. Teknikken til fremstillingen består i at samle træspåner, harpiks og andre trærester i forme. Derefter udsættes materialet for et markant pres, der samler det genanvendte træ i en ensartet plade.
HDF-pladerne vil hverken forvrænge eller sprække, som man ofte ser med rigtige træplader. Faktisk modsvarer HDF-pladerne almindeligt træ på de fleste parametre. Der er dog forskelle. HDF-plader er typisk billigere end massivt træ, de er nemmere at tilpasse og kan anvendes i rum med høj luftfugtighed.
Da Pergo anvender genvendte materialer, er deres HDF-plader også med til at begrænse udslippet af CO2, da CO2’en ikke bliver frigivet fra træet, før det bliver nedbrudt eller brændt.
Bunden
HDF-pladen ligger midt i selve gulvet, under den er en bagside, der er med til at stabilisere gulvpladen, så dit gulv ligger plant.
Overfladen
Ovenpå HDF-pladen finder du et mønsterpapir, som udformes til det enkelte gulv.
Hvor mønsterpapiret engang var en simpel størrelse, så kan du i dag få laminatgulve med klassiske åretegninger fra en række træsorter, og mønsteret kan endda inkludere revner og furer, så gulvet både ligner og føles som ægte træ under fødderne.
Det sidste lag i laminatgulvet er et slid og ridselag, der placeres ovenpå mønsterlaget. Teknologien bag dette lag er udviklet af Pergo, og gulvets overflade er lidt af en sensation.
Det sikrer, at dit gulv forbliver pænt langt ud i fremtiden. Faktisk opererer Pergo med både 25 års- og livtidsgaranti på deres gulve alt efter, hvilken type gulv du køber.
Det betyder naturligvis ikke, at du blot kan ombytte til nyt efter 20 år, men det er en garanti for, at dit gulv vil holde en livstid ved almindeligt brug. Du kan læse mere om Pergo og deres produktgarantier på Pergos hjemmeside.
Hvad er fordelene ved Pergos laminat?
Et laminatgulv ligner i dag et ægte trægulv til forveksling. På samme vis kan laminatgulve imitere sten og andre overflader. Det afhænger helt og holdent af, hvilket mønster der trykkes og placeres i gulvets overflade.
Senest har Pergo perfektioneret efterligningen af ægte træ med furer, knaster og revner. Det betyder, at laminatgulvet på alle måder ligner et ægte trægulv. Det eneste, du næppe nogensinde vil opleve, er splinter i fødderne. Den oplevelse er forbeholdt ejere af rigtige og virkelig slidte trægulve.
Flere fordele
Fordelene ved nutidens laminattrægulv er først og fremmest, at det til fulde ligner det eftertragtede massive trægulv, men derudover får du faktisk nogle kvaliteter med, som det ægte trægulv ikke kan byde ind med. Det er din gevinst ved at vælge et gulv, der er fremstillet af træ men i en bearbejdet og forbedret version.
En stor del af værdien ved dit laminatgulv ligger i kernen af gulvet, som er HDF-pladen. Den er fremstillet af 100 procent genanvendt træ. Fremstillingsmetoden giver gulvet en meget stabil profil, der både sikrer affjedring, lyddæmpning og giver gulvet en robust fremtoning i og med, at det bidrager til gulvets tykkelse.
Fremstillingen af HDF
Ved at trykke træet sammen ved et højt tryk opnår pladen en højere densitet end almindeligt træ, hvilket giver den fordel, at pladen er langt mere modstandsdygtig overfor vand. Udformningen af HDF-pladerne gør det ligeledes nemt at tilpasse pladerne efter behov, og du kan fremstille dem i helt andre størrelser, end det er muligt med ægte træ.
En anden fordel ligger i selve fremstillingen. HDF-plader fremstilles på mål og sammensættes af trærester. Det betyder, at det er producenten Pergo, der egenrådigt bestemmer størrelsen og udformningen af pladerne. Når du bruger ægte træ, så er du begrænset af træstammernes egentlige størrelse. Laminatgulve har færre begrænsninger, da plankerne kan fremstilles i alle størrelser og udformninger.
Mere stabilt
Laminatgulvet er opbygget med en kerne bestående af træ, men modsat planker så arbejder træet ikke på samme måde. Rigtige træplader kan vride sig og sprække. Det sker ikke med laminat.
Pergo har desuden udviklet en række nye teknologier, der er med til at gøre laminat til et naturligt førstevalg, hvis du vil have trægulve.
Der er naturligvis selve mønsteret og muligheden for at give overfladen en træstruktur, der modsvarer ægte træ. Pergo har også udviklet et slidlag, der modstår dagens almindelige slid samt gør gulvet uhyre modstandsdygtigt overfor ridser.
Bremser vandet
Endeligt er der Pergos AquaSafe teknologi, der forhindrer vand i at trække ned i gulvet og ødelægge overfladen. Pergos laminatgulve er fremstillet af træ, og en af træets svagheder er netop vand.
Træ er et levende materiale og kan helt ligesom i naturen suge vand. Får du ikke tørret op, når junior taber vandglasset, så risikerer du at stå med en vandskade. Ved et almindeligt laminatgulv ses skaden typisk ved at kanterne løfter sig eller selve gulvet buler ud. Muligvis begge dele. Pergos Aqua Safe forsegler plankernes overflade helt ned i samlingerne, så vandet ikke kan trænge ind og blot bliver liggende på overfladen.
Du skal naturligvis også tørre vand op, når du har et laminatgulv med Pergos vandafvisende teknologi, men gulvet tager ikke skade, selvom vandet først bliver tørret op, når mor kommer hjem fra arbejde.
Hvordan lægger du laminat?
Fordelene ved laminat fra Pergo er mange. Du kan desuden anvende gulvet i de fleste rum i hjemmet dog med undtagelse af bryggers og badeværelser, som udgør de våde rum.
Når først du har valgt et laminatgulv fra Pergo, så vil du også opdage, at gulvets praktiske egenskaber ikke begrænser sig til brædderne alene. Det gælder også selve arbejdet med at lægge gulvet i hjemmet.
Når du lægger nyt gulv, skal du først måle rummet op, hvor plankerne skal ligge. Husk at tage hensyn til døråbninger, indhak og andre områder, hvor gulvet kræver lidt ekstra materiale.
Hos Garant anbefaler vi, at du måler præcist op og derefter tilføjer fem procent til arealet, så bør du være sikker på at have nok planker til opgaven.
Gulvet lægges uden brug af lim, og alle Pergos gulve er udstyret med et kliksystem, der gør det let og enkelt at sætte plankerne sammen til et helt og smukt gulv.
Pris pr. STK i DKK
779,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
488,25 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
759,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. STK i DKK
1.034,25 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. m2 i DKK
329,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. m2 i DKK
329,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. m2 i DKK
329,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. m2 i DKK
329,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. m2 i DKK
329,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)
Pris pr. m2 i DKK
329,00 kr.
Leveringstid: 2-5 hverdage (bestillingsvare)