Din indkøbskurv er tom.

Søg
Alle kategorier

Product was successfully added to your shopping cart.

Om fliser

Fliser

Fliser

Fliser er et smukt element i hele hjemmet – både inde og ude

Mange muligheder med fliser

Der er mange gode grunde til at vælge fliser til dit hjem. En af grundene er, at fliser giver dig utrolig mange muligheder. For det første har fliser nemlig mange anvendelsesmuligheder, da de kan bruges i mange af hjemmets rum. For det andet kan fliser fås i utallige størrelser, former, farver og nuancer. Det giver dig stor fleksibilitet i indretningen af dit hjem – og mulighed for at gøre dit hjem unikt og 100 % personligt.

Gulvfliser i høj kvalitet fra Mirage

Hos Garant har vi et stort udvalg af både gulvfliser og fliser til væggen – blandt andet fra italienske Mirage. Mirage er en af verdens top 3 leverandører, og virksomhedens produkter er i intet mindre end topkvalitet. Denne suveræne kvalitet skyldes blandt andet, at klinkerne er brændt ved en utrolig høj temperatur – nemlig 1.240 grader. Denne høje temperatur sikrer en ekstra høj slidstyrke og brudstyrke. Temperaturen giver desuden klinkerne en tæt overflade, som sikrer et minimum af vedligeholdelse.

Garants samarbejde med Mirage er din garanti for eksklusive produkter og lækre løsninger – håndteret af fagfolk. Når du vælger fliser fra Garant, får du altså kvalitet for dine penge.

Læs mere om italienske fliser her

Gulvfliser i høj kvalitet fra Mirage
Badeværelsesfliser fra Garant

Badeværelsesfliser

Fliser og klinker et oplagt valg til vådrum – både som gulvbelægning og på væggen. Det er blandt andet fordi, at klinker er utrolig rengøringsvenlige og slidstærke.

Men hvilken type flise skal du så vælge til dit badeværelse? Hvis du ønsker keramiske fliser, som er den type, som oftest bruges på badeværelser, bør du vælge gennemfarvede til gulve og vægge, hvis du ønsker samme flise på begge overflader. Er det kun til væggen, kan du også vælge vægfliser. Vægfliser er typisk ikke så stærke som gulvfliserne.

Når du vælger fliser til dit hjem, er en generel huskeregel, at små fliser egner sig bedst til små rum, men store fliser egner sig bedst til større rum. Det kan være et godt råd at huske på.

Læs mere om badeværelsesfliser

Terrassefliser

En stor del af vores fliser fra Mirage kan også fås som udendørsfliser. Dermed kan du skabe et look, hvor samme flise går igen ude og inde. Det kan skabe en helt speciel effekt: nemlig, at køkken eller stue syner større, fordi gulvet ”fortsætter” helt ud på terrassen. Hvis du ikke har en terrasse men i stedet en altan, er udendørsfliser også en god løsning for dig. Vores fliser kan nemlig lægges på små specialfødder, så vandet kan løbe igennem. Fødderne medvirker også til, at klinkerne er nemme at fjerne, når du evt. skal flytte fra din (lejede) lejlighed.

Lige som indendørsfliser, er udendørsfliserne brændt ved en høj temperatur. Den høje temperatur giver fliserne en kompakt overflade, som gør det svært for mos og alger at gro på fliserne. Det giver dig: mindre havearbejde og mere tid til familien og sjovere gøremål.

Læs mere om Garants udendørsfliser

Terrassefliser fra Garant
Sådan vælger du fliser fra Garant

Sådan vælger du fliser

Keramiske fliser produceres med forskellige brugsegenskaber og til forskellige formål, og det er vigtigt at vælge den rigtige flisetype.

Du kan vælge mellem gulv- og vægfliser afhængigt af, hvilke egenskaber du søger. Nedenstående skema viser, hvilke slidgrupper der kan bruges i hvilke rum. Samtlige fliser hos Garant er tydeligt mærket med anvendelsesområde og slidstyrke efter internationale tests og normer.

Betegnelse

Slidstyrke

Anvendelse

Gruppe 1

 

Vægfliser

Gruppe 2

Let slid

Badeværelser i privatbolig

Gruppe 3

Almindeligt slid

Hele privatboligen undtagen køkken-alrum og bryggers

Gruppe 4

Stærkt slid

Hele privatboligen, kontorer og restauranter

Gruppe 5

Stærkt slid

Hele privatboligen, butikker, hoteller, banker og skoler

Uglaserede

Meget stærkt slid

Hele privatboligen, butikker, hoteller, banker, skoler og udendørs terrasser


Garant vælger kun første sortering
Keramiske fliser kan fås i flere forskellige sorteringer, og dette kan indvirke på udseende og holdbarhed. Hos Garant har vi valgt kun at føre første sortering for at sikre det bedst mulige produkt.

Med hensyn til gulvvarme er fliser generelt meget velegnede. F.eks. er elgulvvarme simpelt og billigt at installere og kan bl.a. indpasses ved renovering af gamle gulve. Der opnås et gulv med en behagelig temperatur ved fødderne, og der er ikke for varmt ved hovedet, hvilket opleves som mest komfortabelt.

Vi rådgiver gerne om valg af fliseprodukt og mulighederne omkring gulvvarme.