Stue

Fliser i stuen


Har du overvejet fliser i stuen? 
Inden du blankt afviser ideen, så tænk lige over mulighederne. Vores boligindretning har ændret sig. Køkkenet er smeltet sammen med alrummet, og stuen ligger gerne i direkte forlængelse eller forbindelse med køkkenalrummet. 

Ved at lade fliserne strække sig ind i stuen får du en mere naturlig sammenhæng i hjemmets fællesrum. Derudover har fliser mange fordele, og det er nemt at skabe personlighed i en stue med fliser eller klinker.

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Skab harmoni med et rundt tæppe 

Et rundt tæppe kan medvirke til at markere og afgrænse "rum i rummet", skabe varme og ikke mindst bryde de store, ensartede gulvflader i dit hjem.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Vælg det rigtige størrelse tæppe

Inden du køber et løst tæppe, skal du først finde ud af, hvilken størrelse der passer bedst til din bolig og indretning. Læs her hvad du skal være opmærksom på, når du køber løse tæpper.

Læs artikel

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Stilrene fliser til stuen

Fliser fås i mange størrelser og farver. I store rum, som stue, alrum og køkken er det oplagt at vælge store fliser, da de skaber en smuk sammenhæng i rummene. 
Med fliser kan du eventuelt bruge forskellige størrelser af fliser eller forskellige farvenuancer til at markere skiftet fra alrum til stue eller måske, der skal være en anden type fliser ved pejsen i hjørnet. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når du indretter med klinker i stuen.

Fliser efter smag

I stuen er der frit valg, når det gælder fliser, da dit gulv her kun er en del af indretningen, og du derfor ikke rigtigt kan vælge en upassende flise til stuen. Vi anbefaler dog, at du går efter større fliser i stuen, da store fliser og små fuger får rummet til at syne større, og samtidig skaber de store fliser et meget eksklusivt udtryk i de værelser, hvor de bliver lagt.
Om du vælger lyse, mørke eller farvede fliser er op til humør, behov og indretningsstil. Med lyse eller mørke fliser i neutrale nuancer får du flere muligheder i din følgende indretning. Er stuen indrettet med lyse vægge og lofter, kan et flisegulv i en mørkere nuance skabe en smuk kontrast. Du kan efterfølgende vælge at spæde rummet op med et farverigt løst tæppe og derigennem skabe din helt egen unikke stil.

Praktiske fliser

Fliser tilfører ikke alene god stil og et smukt udtryk til stuen. De skaber også fordele for dig i hverdagen.
Når det kommer til, hvad du bliver udsat for i dagligdagens rutiner, så er fliser aldeles nemme. Først og fremmest er fliser vandtætte. Det har ikke samme betydning i stuen som i badeværelset, men det er rart, at du ikke behøver at gå i panik, hvis vasen vælter eller akvariet sprænger.
Fliser har også en høj slidstyrke, hvilket rent faktisk betyder, at du ikke behøver tænke på nyt gulv i resten af din levetid, når først du har fået fliserne lagt. Dine fliser kan holde år efter år, og de forbliver pæne, hvis du blot sørger for rengøring af fliserne med jævne mellemrum.
Fliser og klinker er nemme at holde rene. Udover en omgang rengøring med vand og sæbe, så behøver fliserne i reglen ikke andet vedligehold. Flisernes overflade kan naturligvis blive ridset, men der skal virkelig meget til, før der sker skade på en flise.
Og skulle det utænkelige ske, at en flise knækker, så er det ret ligetil at udskifte en enkelt flise. På samme vis kan du også udskifte fugerne, hvis de over tid bliver misfarvede.
Med et flisegulv har du et fremragende underlag, der fungerer godt med gulvvarme og har lang holdbarhed. Og har du brug for et nyt udtryk i stuen, så er det blot at kigge på de mange tæpper, som du kan indrette stuerummet med. Her hos Garant finder du altid et stort udvalg af løse tæpper, ligesom du naturligvis kan finde løse tæpper i Garantkædens butikker landet over.