Korkgulve

Derfor skal du vælge gulv af kork


Hvis du ønsker dig et lunt gulv, der dæmper støj og er behageligt at gå, så skal du vælge et gulv, hvor der er brugt kork, enten som kerne eller underlag. Nærmest alle gulve er i dag bygget op i lag, hvor hvert lag tilføjer gode egenskaber til gulvet. 

Kork er et naturprodukt med mange gode egenskaber og disse får du alle glæde af, når du vælger korkgulv til hjemmet eller virksomheden. Du kan se nærmere på vores udvalg her på siden

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Plankegulv - stilrent og eksklusivt udseende

Når du vælger et plankegulv, inviterer du naturen ind i dit hjem. Et plankegulv er nemlig skabt af naturen, og derfor har hver eneste planke sin egen identitet og struktur.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Er du ved at vælge trægulv?

I denne artikel får du 5 gode råd som du skal være særlig opmærksom på, inden du køber trægulv.

Læs artikel

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Hvad er et korkgulv?

Oprindeligt blev udtrykket korkgulve alene brugt til gulve, der rent faktisk bestod af kork fra top til bund. Det gamle korkgulv eksisterer stadig, men er i vid udstrækning gået i glemmebogen, da nye gulvtyper med kork har overtaget markedet. 

Du kan både møde betegnelsen korkgulve, klikgulve med kork, trægulv med kork, gulvkork akustikgulve og et væld af andre betegnelsen som alle er kendetegnet ved, at kork indgår som en bestanddel af selve gulvet. 

Kork er et naturprodukt, der særligt er kendetegnet ved, at materialet er godt til at dæmpe lyde og desuden er kork meget fjedrende, så det er behageligt at gå på en overflade af kork. 

Du kan læse meget mere om akustikgulve her.

Produktion af korkgulve

Kork består af bark fra korkege-træet og stammer primært fra Portugal. Her findes store skove af korkege. Meget af den kork der anvendes til vores gulve er faktisk et restprodukt, der fremkommer ved produktionen af vinpropper, den kork der er til overs, når korkpropperne er skåret ud af barken bliver anvendt til gulvproduktion.

Korkproduktionen i Portugal foregår yderst skånsomt i og med, at barken kun høstes med mange års mellemrum. Derved kan træet nå at gendanne ny bark. Det betyder, at selve korkeg-skovene bliver drevet bæredygtigt. 

Hvert korktræ kan høstes for bark (kork) op til 20 gange i sin levetid og selve træet tager ikke skade af, at barken høstes, men gror videre og danner ny bark. 

Korkens mange fordele

Vi forstår dig fuldt ud, hvis du er blevet varm på korkgulvet til dit hjem. Korkens mange fordele er ikke at tage fejl af, specielt hvis det sammenlignes med hårde gulvtyper.

Mange er bekendte med de gener det kan give, hvis man går rundt dagligt på et hårdt underlag. Her er korken fjedrende evne en stor hjælp.

Vi kender ligeledes alle til dårlig akustik i hjemmet og på arbejdspladsen, og derfor er det oplagt at ens gulv er en del af løsningen på den dårlige akustik. Det er netop på store flader: vægge, lofter og gulve, du skal lægge din energi, hvis du vil forbedre lydoplevelsen i rummet, da de reflekterer lyden. God akustik er godt for både arbejdsmiljøet og indeklimaet. Du kan også tilføre løse tæpper for yderligere forbedring af akustikken. 

Boligindretning med kork 

Korkgulvets mange egenskaber kan komme til gavn i stort set alle hjemmets rum. Til køkken-alrummet er LVT gulve med kork et oplagt valg på grund af dets ergonomiske egenskaber, som for eksempel skåner ryggen, når du arbejder i køkkenet. Køkkenalrummet har ellers ofte været forbeholdt fliser, men det gør ingen skade at bryde lidt med normerne. 

LVT-gulve, også kaldet vinylgulve, er desuden vandfaste, så overfladen tager ikke skade selvom der er godt gang i køkkenet og der kommer vand på gulvet. 

Også i stuen er et gulv med et lag af kork et rigtig godt bud på den optimale gulvtype, hvis du ønsker et komfortabelt og lunt gulv. På børneværelset udgør korkgulvet et varmt underlag, der giver børnene et rigtig godt legegulv. Samtidig forbedrer gulvet akustikken i rummet, så højlydt børneleg og gennemtrængende børnestemmer dæmpes.