Kork

Vinylkork skaber ro i hjemmet


Ved at kombinere vinyl og kork får du egenskaberne fra begge materialer samlet i et gulv. Hele ideen med at købe et gulv med flere lag er netop dette. 
Du får ikke alene en smuk overflade i form af vinylgulvet, du får også korkens lydabsorberende effekt.

.

Se vores sortiment af vinylgulve med kork her.

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Plankegulv

Med planker kan du skabe en helt speciel stemning og et elegant og smukt udseende i dit hjem. Derfor er det ikke svært at forstå, hvorfor mange drømmer om et smukt plankegulv.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Er du ved at vælge trægulv?

I denne artikel får du 5 gode råd som du skal være særlig opmærksom på, inden du køber trægulv.

Læs artikel

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Vinylgulve med kork

Der er ingen tvivl om, at kork har en positiv effekt, når det handler om at dæmpe lyde. Du kan faktisk selv udføre en simpel test, der beviser korkens bemærkelsesværdige evner. Grib blot en kuglepen og trom let på et par gulvplader, vel og mærke én med og én uden kork. Alternativt kan du gøre forsøge med en træplade og en klassisk gammel kalender i kork. Sådan en findes stadig på mange børneværelser. 
Der er en klar forskel i lyden. Kork afgiver en kort dump lyd, mens pladen eller gulvet afgiver en klaprende lyd. Gulvproducenterne har lavet flere undersøgelser, der viser, at kork fjerner op til 18 decibel trinstøj, når der er inkluderet et korklag i gulvet. Du vil naturligvis stadig kunne høre, når ungerne eller Fido galoperer gennem stuen, men korken er med til at skabe et langt mere behageligt lydbillede i rummet, når du har et vinylgulv med indbygget kork. Det er samtidig en god måde at øge lydkomforten i rummet, uden at skulle gøre plads til store bløde møbler og vamsede tæpper.
Ligeledes vil vinylgulve med kork også begrænse støj mellem etager i lejlighedsejendomme. 

Hvad er vinyl og kork?

Et vinylkorkgulv består af flere lag. 
Selve vinylen er et kunstigt fremstillet og slidstærkt materiale. Vinyl fremstilles af blandt andet plastik og olie og forskellige blødgørende stoffer. 
Toplaget af gulvet er et par beskyttende, tynde vinyllag med en klar overflade, fulgt af et lag vinyl med gulvets mønster trykt i overfladen. Fordi det er muligt at trykke et mønster ind i overfladen, så er det reelt set kun fantasien, der sætter grænser for træsorten, farven og mønsteret, som dit vinylgulv kan have.
Korken er modsat vinylen et fuldstændig rent naturprodukt. Kork høstes fra korkegen, som blandt andet vokser i Portugal. Korkegene er mindst 25 år gamle, før barken høstes for første gang. Høsten af træets bark foregår skånsomt ved håndkraft, så træerne ikke bliver skadet. og over de følgende år vokser barken tilbage igen, og der kan igen høstes bark/kork fra træet.
Når barken fra korkegen er høstet, bliver den bearbejdet til et granulat og formet til den kork, du kender fra opslagstavler. vinpropper og lag i vinylgulve.
Kork er et let materiale, der så at sige er fyldt med luft. Det gør korken let, og giver det en struktur, der gør materialet godt til at opfange lydbølger og dermed rumstøj.

Vandafvisende vinylgulv med kork

Udover den dæmpede støj og de alsidige mønstre og farver, så er vinylkorkgulvets anvendelsesmuligheder også et stort plus for gulvet. Hvor trægulve kan være mere sarte og kræve mere vedligehold, så er vinylkorkgulve utrolig nemme at holde pæne, og du kan uden videre placere dem både i de tørre og de våde rum, eksempelvis i bryggerset.
 Vinylkorkgulve er yderst standhaftige overfor vand. Selve korken suger ikke vandet, og vinylen tager heller ikke skade, selvom der ryger et glas vand på gulvet. Som ved alle andre gulve, så skal spildte væsker naturligvis tørres op. Det klares med en klud, og så er du færdig, mens gulvet ikke har lidt den mindste overlast.

Vinylgulvets mange gode egenskaber

Der er mange fordele ved at vælge et vinylgulv med kork til eksempelkvis alrummet eller stuen, du får: 

  • Et praktisk gulv der er nemt at rengøre i det daglige
  • Et vandafvisende gulv, der er praktisk i hverdagen
  • En slidstærkt gulvnelægning som kan tåle lidt af hvert
  • Modstandsdygtigt gulv på grund af det syntetiske materiale som det er lavet af
  • Komfortabelt gulv der føles blødt at gå på
  • Gulv der har akustikoptimerende egenskaber, da det i sig selv er lydabsorberende takket værte korken
  • Køkkengulv der i forhold til andre gulvtyper er lunt at gå med bare fødder