
Frygter du at bore i den glatte fliseroverflade?
Læs vores vejledning her og kom godt i mål
Vi gør det nemt for dig - Vælg det serviceniveau der passer dig bedst.
Du kan selv vælge, hvilket serviceniveau du ønsker, når du handler hos Garant. Hvad enten du ønsker at lade os stå for det hele, at gøre størstedelen selv eller en kombineret løsning, så kommer vi med et tilbud, der er skræddersyet til dine ønsker og behov.
Hos din lokale Garant kan du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Du er også velkommen til at booke en Gulvekspert eller Gardinekspert og få råd og vejledning hjemme hos dig selv.
Inspiration:
Kataloger:
Garant Magasin
Garant Gulvmagasin
Garant Tæppemagasin
Løse tæpper magasin
Garant Akustikpaneler
Øvrige kataloger
Optimer dit energiforbrug og få et godt indeklima
Se artikelLæs vores vejledning her og kom godt i mål
Vil du gerne give dit badeværelse en overhaling, og skal du i den forbindelse hænge noget op i flisevæggen? Så er du kommet til det rette sted. Vi vil i denne guide forklare dig, hvordan du kan hænge et møbel op i fliserne på et badeværelse med minimal risiko for, at boret skrider på de glatte fliseoverflader.
Det er muligt at bore med forskellige typer af bor og boremaskiner, men vi anbefaler, at du benytter dig af et diamantbor. Uanset hvilket bor du har til rådighed, så er der en chance for, at boret skrider og ødelægger flisen, men du kan nedsætte din risiko for dette, hvis du vælger at benytte et diamantbor.
Du kan bruge en helt almindelig boremaskine, men du bør ikke bruge boremaskinens slagfunktion, da dette igen øger risikoen for, at boret skrider under boring. Det kræver derfor altså ikke noget specielt udstyr at bore i fliser, men det kræver fuld fokus at undgå, at boret skrider under selve boringen.
At bore et hul i fliser på badeværelset er ikke så meget anderledes fra at bore i en normal væg. Men der er et punkt, hvor det adskiller sig. Læs her vores udførlige trin for trin-guide, og bliv klædt på til at bore hul i dine egne fliser.
Som vi kort har været inde på indledningsvist, kræver det ikke så meget andet end det normale udstyr at bore hul i fliser. Men hvis det drejer sig om fliser på badeværelset, skal du have fat i noget silikone til vådrum, som skal beskytte væggen mod fugt. Når du borer i en flise, laver du en åbning ind til væggen, og det kan være kritisk i et vådrum som badeværelset.
Udover vådrumssilikone skal du blot bruge en boremaskine med et bor, diamantbor er foretrukket, rawplugs, skruer og et stykke tape.
Første skridt er, at du skal finde de rigtige mål for den enhed, du ønsker at hænge op. Kræver enheden kun ét hul, fx en hank til et håndklæde, så skal du ikke tænke over, om enheden hænger skævt. Det er ganske enkelt ikke muligt. Men skal du sætte en reol eller lignende op, som kræver flere huller, bør du grundigt sikre dig, at det hænger lige. Dette gør du med et vaterpas, men du bør også sikre dig, at enheden flugter nogenlunde med fliserne – ellers bliver du træt af at kigge på det.
Efter grundig opmåling markerer du dine huller med et kryds.
For at undgå at boret skrider, når man borer hul i fliser, benytter man et stykke tape til at kontrollere boret på den glatte overflade. Sætter man boret direkte på flisen og begynder at bore, er der stor risiko for, at boret skrider, og du står med en ødelagt flise. Tapen har en mere ru overflade, som forbinder bedre med boret, og herved kan du altså få boret ned i flisen med mindre risiko for, at boret skrider ud.
Bor nu med slagfunktion slået fra og tag kontrol over boringen ved at benytte lave omdrejninger. Hold boremaskinen i et fast og koncentreret greb, og bor hul i flisen så langt ind, som skruen kræver. Sørg for at komme ind bag flisen, så du ikke kun laver et lille hul i selve flisen. Sug eller pust herefter overskydende puds ud af hullet og fjern tapen.
Når hullet er rengjort, skal du hælde flydende silikone i, som er beregnet til vådrum. Ikke alene fungerer det som fugemasse, men det vil også dræbe eventuelle svampebakterier, der kan fremkomme. Når du har hældt en tilpas mængde silikone i, så sæt rawpluggen i og fyld lidt ekstra silikone i. Det er vigtigt, at der er godt fyldt ud derinde, så damp og vand har minimal chance for at trænge igennem. Hvis du mærker en smule modstand, når du sætter rawpluggen og skruen i, er det en god ting, fordi det betyder, at hullet er godt fyldt op.
Når silikonen er kommet i, er processen efterfølgende akkurat som at hænge noget op i stuen. Sæt blot skruen i og hæng det møbel op, som du har lavet hullet til. Du kan vælge at beholde tapen på helt til slut, hvis du gerne vil undgå, at skruerne kommer til at ramme ved siden af og give en rids i flisen.
Har du yderligere spørgsmål til fliser eller det at bore i fliser? Så tag en snak med en af vores eksperter ude på gulvet i vores butikker. Vi håber, at denne artikel har gjort dig klogere på, hvordan du borer huller i fliser derhjemme.