Alt, du bør vide om dit nye badeværelsesgulv
Vi vil i denne artikel gøre dig klogere på, hvad dine muligheder er, når du skal vælge badeværelsesgulv, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med valget.
Vi gør det nemt for dig - Vælg det serviceniveau der passer dig bedst.
Du kan selv vælge, hvilket serviceniveau du ønsker, når du handler hos Garant. Hvad enten du ønsker at lade os stå for det hele, at gøre størstedelen selv eller en kombineret løsning, så kommer vi med et tilbud, der er skræddersyet til dine ønsker og behov.
Hos din lokale Garant kan du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Du er også velkommen til at booke en Gulvekspert eller Gardinekspert og få råd og vejledning hjemme hos dig selv.
Inspiration:
Kataloger:
Garant Magasin
Garant Gulvmagasin
Garant Tæppemagasin
Løse tæpper magasin
Garant Akustikpaneler
Øvrige kataloger
Optimer dit energiforbrug og få et godt indeklima
Se artikelVi vil i denne artikel gøre dig klogere på, hvad dine muligheder er, når du skal vælge badeværelsesgulv, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med valget.
Et badeværelsesgulv har en helt unik funktion sammenlignet med gulvene fra resten af hjemmets rum. Det skal nemlig kunne håndtere og stå imod alt det vand, damp og fugt, som der vil komme på et badeværelse – heraf betegnelsen vådrum.
Langt de fleste badeværelser i Danmark har fliser eller klinker som gulv, og det er der nogle gode årsager til. Det er nemlig et krav, at badeværelser skal kunne vådrumssikres, og derfor skal man benytte materialer i ens badeværelsesgulv, som er fuldstændig afvisende over for vand, damp og fugt – og det er klinker og fliser.
Af netop denne årsag kan man ikke benytte eksempelvis plankegulve eller korkgulv på badeværelset, selvom det uden tvivl ville være pænt. Disse gulvtyper af træ ville ganske enkelt ikke kunne stå imod den store mængde af fugt, der er i vådrum, og det vil på sigt være med til at rådne træet. Og det vil til sidst blive en rigtig dyr omgang, når huset skal gennemrenoveres på grund af, at man har brugt trægulv som badeværelsesgulv.
Klinkerne og fliserne er i sig selv ikke nok til at vådrumssikre et badeværelse. Når man lægger klinker og fliser som sit badeværelsesgulv, vil der naturligt kommer nogle sprækker mellem fliserne. Disse sprækker skal man fylde ud med fugemasse, så der ikke kan trænge fugt igennem overfladen. Det samme gør sig i øvrigt gældende for alle vægge på badeværelset også.
Selvom du er en smule begrænset, når det kommer til valg af materialer til dit badeværelsesgulv, så kan du stadig få nogle rigtig smukke og praktiske løsninger. Vi vil her gennemgå nogle af de muligheder, du har, når du skal lægge nyt gulv på badeværelset.
Se alle vores badeværelsesfliser
Keramiske fliser er det badeværelsesgulv, som langt de fleste danskere har derhjemme. Keramiske fliser er lavet af brændt ler, og så er de typisk billigere end fliser, der er lavet af natursten. Samtidig kommer de i et væld af mønstre og farver, hvilket giver uendelige muligheder for at tilpasse designet til ens hjem. Sidst men ikke mindst er de også nemme at rengøre og tørre af, hvilket altid er en fordel – badeværelse eller ej.
Granit er et niveau op prismæssigt fra de keramiske gulvfliser, men du får også et kvalitetsprodukt, der både er nemt at holde, og som har lang holdbarhed – foruden de utroligt flotte naturlige linjer, som man får med granit.
Med ægte granit får man nogle helt unikke mønstre ind i hjemmet, og vi anbefaler, at man holder badeværelset simpelt med store fliser af granit, hvis man benytter dette som sit badeværelsesgulv. Man kan få forskellige overflader på sin granit, alt efter hvad man ønsker.
Der skelnes nemlig mellem brændt granit, poleret granit og matsleben granit, som giver henholdsvis ru, blanke og glatte overflader. Granit er mere eller mindre vedligeholdelsesfrit og kan nemt udleve huset eller badeværelset.
Marmor er et ualmindeligt flot materiale at arbejde med, og man kan godt bruge det som badeværelsesgulv, hvis man ønsker det. Ligesom med granit får man nogle naturskabte linjer og mønstre, som giver rummet en helt fantastisk sjæl.
Med marmor skal man dog være opmærksom på, at de er lidt mere sarte over for vand og snavs end granit, og man kan derfor være nødt til at overfladebehandle ens marmor for at sikre den 100 % mod, at der trænger fugt ned gennem badeværelsesgulvet.
Derfor fører vi hos Garant fliser i marmorlook, som giver det eksklusive udtryk på badeværelset, men ikke kræver særlig vedligeholdelse eller rengøring. Og så er de også mere økonomisk overkommelige.
Der findes også løsninger til badeværelsesgulvet, som ikke nødvendigvis er fliser. Du kan blandt andet vælge microcement, som er en cementbaseret belægning, som man lægger oven på det eksisterende gulv i et tyndt lag. Denne type gulv er også godkendt til vådrum, og generelt set er det er en billigere løsning end mange typer af fliser.
Microcement kommer også efterhånden i en række forskellige farver, så du kan finde noget, der matcher dit badeværelse. De fleste vælger dog en grålig nuance for at skabe et industrielt og nordisk look til deres badeværelse.
Vinyl er også en mulighed som badeværelsesgulv. Det er en meget billig løsning sammenlignet med dem, vi tidligere har nævnt. Udover prisen er den nemme rengøring også noget af det, der tiltaler mange, når de vælger vinyl som løsning til det nye gulv på badeværelset. Efterhånden kan man få nogle rigtig flotte vinyloverflader, der er gode til at imitere både fliser og microcement. Man skal dog kunne indfinde sig med den plastikagtige overflade, når man træder ud af badet.
Hos Garant vil vi gerne hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dig og dit badeværelse. Derfor sender vi gerne vores gulvbus ud med en specialist, som kan svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at afklare dine behov med tanke på det budget, du arbejder med. Vores specialist vil også måle op, så du kan være helt sikker på, at du får den rigtige mængde gulv, som du skal bruge til dit badeværelse.
Ring til os i dag eller besøg os ude på gulvet i en af vores Garant-butikker.