Vintage og upcyclede tæpper


REZAS vintage og upcyclede tæppekollektion består af tidligere, elskede tæpper af den bedste kvalitet. Hvert tæppe er behandlet, trimmet, renset og/eller farvet for at give dig en enestående oplevelse: Et tæppe med årtiers historie, der har fået nyt liv og er klar til at give dit hjem nyt look og udtryk. Vores udvalg omfatter pt. Patchwork og Royal.

Vintage Royal

Vintage Royal Collection består af antikke, håndknyttede tæpper af persisk oprindelse, der er blevet upcyclet. Hvert tæppe i kollektionen er håndplukket fra et udvalg af lokalt producerede tæpper baseret på deres unikke egenskaber og derefter forynget for at give dem deres eksklusive look. Det betyder, at hvert tæppe har sin egen personlighed, udtryk og er helt unikt.

garant-image-box-text-reverse

Vintage patchwork

Vintage Patchwork Collection er lavet af stykker vintagetæpper. Nogle gamle tæpper er så ødelagte, at tæppet, som helhed, ikke kan reddes. I stedet bliver de mindst slidte stykker af tæppet skåret ud og sammensat med andre stykker til nye unikke tæpper. De enkelte stykker skaber nye smukke, farverige, dynamiske designs, der hver især huser sjælen fra et ældre, elsket tæppe. Hver enkelt Vintage Patchwork tæppe er helt unikt og fyldt med mange års historie.

garant-image-box-text-reverse
BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Persiske tæpper 

Ægte tæpper og Persiske tæpper er fremstillet i Iran (det gamle Persien), der betragtes som et af verdens primære tæppelande. Her går kvalitet og gamle traditioner hånd i hånd.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Vælg et tæppe i den rette størrelse

Inden du køber et løst tæppe, skal du først finde ud af, hvilken størrelse der passer bedst til din bolig og indretning. Læs her hvad du skal være opmærksom på, når du køber løse tæpper.

Læs artikel


Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Tradition, kultur og ægte håndværk

Orientalsk tæppe, tyrkisk tæppe, persisk tæppe, marokkansk tæppe, ægte tæppe - kært barn har mange navne. Ægte tæpper findes i mange kulturer og  fremstilles efter gamle, stolte traditioner. Tæpperne har derfor utrolig mange forskellige udtryk, mønstre, farver og størrelser. Alle ægte tæpper har imidlertid én ting til fælles: De er hver især unikke, og fortæller hver især deres egen historie.

Alle ægte tæpper er håndvævede. Traditionen stammer oprindeligt fra det gamle Persien – det nuværende Iran – i Mellemøsten, men i dag håndknyttes ægte tæpper også i en lang række andre lande og regioner, såsom Tyrkiet, Pakistan, Armenien, Marokko, Afghanistan, Kaukasus, Centralasien m.fl.

Navnene på de ægte tæpper er langt fra tilfældige, da de bliver opkaldt efter den by, de er blevet fremstillet i. Hvert tæppes motiver og generelle udtryk afspejler tæppemagerens unikke stil, filosofi og personlighed.

Hos Garant finder du et både bredt og inspirerende sortiment af ægte tæpper, der alle er fascinerende på deres helt egen måde. Fælles for dem alle er, at de har en meget høj slidstyrke og en uforlignelig kvalitet, som kun et ægte tæppe kan have.

Autentiske ægte tæpper til dit hjem

Lige så fascinerende som fortællingen om tæppernes oprindelse og forhistorie er, lige så enestående vil et ægte tæppe også tage sig ud i det moderne hjem. Et ægte tæppe bryder med de rene linjer og giver kontrast til ethvert rum og vil også tilføje en aura af autenticitet til hjemmet, takket være de smukke, traditionelle motiver og fantastiske udtryk. Det handler blot om at finde netop dét tæppe, som passer til lige præcis din bolig og din unikke stil.

Ægte tæpper fås i et utal af farver og mønstre, der hver især kendetegner tæppets oprindelse og bærer tæppemagerens unikke, stilistiske fingeraftryk. Med den høje slidstyrke og enorme knudetæthed, er du med et ægte tæppe sikret en lang levetid. Et ægte tæppe kan derfor nå at pryde mange hjem til glæde for adskillige generationer.

Køb ægte tæpper med certifikat hos Garant

Hvordan ser du, om et tæppe er ægte? For de fleste kan det være svært at se forskel. Et "ægte tæppe" kan umiddelbart se flot ud, men hvis man ikke ser efter de rigtige steder, kan det nye tæppe nemt vise sig at være et uægte et af slagsen. Én af de ting, der kan være afslørende, er uldens kvalitet, som typisk er væsentligt anderledes ved et ægte tæppe. Ulden skal føles blød og smidig, og skal også virke en anelse fedtet på hånden.

At købe et ægte tæppe er med andre ord en tillidssag. Af den grund udsteder vi, hos Garant, altid et ægthedscertifikat, der dokumenterer, at vi står inde for tæppets oprindelse. Certifikatet er derfor din garanti og tryghed for, at der er tale om et ægte tæppe.

Hvert ægte tæppe er et unika. Du finder derfor ingen andre, der har det samme tæppe som dig. Af samme årsag kan billige ægte tæpper være svære at finde, da hvert eneste ægte tæppe repræsenterer mange timers arbejde. Hos Garant kan du dog altid få et godt tilbud, uanset om du er på jagt efter tyrkiske tæpper, ægte marokkanske tæpper eller et klassisk persisk tæppe til dit stuegulv.

Brug for råd og vejledning?

Hos Garant står vi altid klar til at hjælpe dig godt på vej, uanset om du handler her på siden eller i din lokale butik

Har du brug for inspiration og gode råd til at vælge et persisk, tyrkisk eller orientalsk tæppe, kommer vi også gerne hjem til dig.

Du kan helt gratis og uforpligtende booke vores Gulvekspert her - så kommer vi forbi, når det passer dig. Vi glæder os til at hjælpe dig.