Korkgulve

Derfor skal du vælge gulv af kork


Hvis du ønsker dig et lunt underlag, som er blødt og eftergivende at gå på, så er korkgulvet helt ideelt. Drømmer du om et gulv der er organisk og levende i udtrykket, så får du netop også det i et korkgulv til din bolig.

Som gulvtype er det formstabilt, hvilket betyder at det ikke har tendens til at revne, som du måske kender fra andre typer af gulve. Korkgulve er vedligeholdelsesfrie og nemme at rengøre – og så bliver korkgulvet faktisk kun smukkere med tiden.

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Plankegulv - stilrent og eksklusivt udseende

Når du vælger et plankegulv, inviterer du naturen ind i dit hjem. Et plankegulv er nemlig skabt af naturen, og derfor har hver eneste planke sin egen identitet og struktur.

Læs artikel

BoxLink garant-image-text-two-column
Artikel

Er du ved at vælge trægulv?

I denne artikel får du 5 gode råd som du skal være særlig opmærksom på, inden du køber trægulv.

Læs artikel

Vi kommer hjem til dig

Book et inspirerende hjemmebesøg af vores Gulvekspert og få professionel hjælp og vejledning. Målet er at finde løsninger, der passer til din personlige smag, og dine personlige behov.

Book Gulvekspert

Services


Hos Garant tilbyder vi en lang række services, så du med garanti kan komme trygt og sikkert i hus med dit projekt.

Hvad er et korkgulv?

Kork som gulvtype har været brugt i mange år og er et naturprodukt bestående af korkceller i millionvis. Korkgulvet kan enten lægges som korkfliser eller færdiggulv, afhængigt af om du ønsker at kork skal udgøre det færdige gulv eller blot være et akustisk underlag til et overgulv.

Bliv klogere på akustikgulve lige her. Som gulvtype har korken utroligt mange egenskaber som du her kan blive meget klogere på.

Som gulvtype er det formstabilt, hvilket betyder at det ikke har tendens til at revne, som du måske kender fra andre typer af gulve. Korkgulve er vedligeholdelsesfrie og nemme at rengøre – og så bliver korkgulvet faktisk kun smukkere med tiden.

Produktion af korkgulve

Korkgulvet består af bark fra korktræet, også kaldet phellodendron amurense. Korktræet kan blive op til 15 meter højt og stammer oprindeligt fra Sibirien og Kina. Men også lande som Algeriet, Spanien, Portugal, Tunesien og Italien producerer i dag korkgulve og korken udvindes også fra næste alle sydvestlige lande i Europa, samt i Nordafrika. Korktræet kræver et middelhavsklima for at kunne trives og producere kork i høj kvalitet der lever op til standarderne for både brug i private hjem og erhverv.

Faktisk får korktræet enormt smukke gule blade, hvilket er noget som ikke ret mange er klar over, da de kun kender barkens egenskaber til gulvproduktion. Når barken høstes, skader det ikke træet og planten danner et nyt lag af kork over en periode på ca. 10 år.

Hvert korktræ kan høstes for bark (kork) op til 20 gange i sin levetid og faktisk forbedres kvaliteten af materialet for hver gang. Korkgulve kan produceres bæredygtigt, hvilket der er stigende efterspørgsel på, både til boligbyggerier og til erhvervsejendomme. Korkgulvet er typisk opbygget af flere komponenter, som giver de mange fordele. Du kan læse mere om korkgulvets opbygning i vores inspirationsunivers her.

Korkgulvets overraskende mange fordele

Vi forstår dig fuldt ud, hvis du er blevet varm på korkgulvet til dit hjem. Dets mange fordele er ikke at tage fejl af, specielt hvis det sammenlignes med hårde gulvtyper. Korkgulvet har forbløffende mange egenskaber:

Som gulvtype har korkgulvet en høj slidstyrke. Det er dermed også en meget holdbar gulvtype og er derfor en rigtig god investering til din bolig. Korkgulvet er dog i sig selv ikke slidstærkt, så derfor vælger man ofte at pakke korken ind i lag af PVC som netop tilfører slidstyrke.

Korken har en indbygget lyddæmpende effekt og er et meget oplagt valg, hvis du ønsker at optimere akustikken i rummet. Kork bruges også ofte til vægbeklædning i større kontorlandskaber for at forbedre akustikken.

De store flader: vægge, lofter og gulve, er der du skal lægge din energi, hvis du vil forbedre lydoplevelsen i rummet, da de reflekterer lyden. Jo blødere overflade du vælger, og altså jo blødere gulvtype, jo bedre akustik. Og her er kork et virkelig godt produkt. Optimal akustik er godt for både arbejdsmiljøet og indeklimaet. Du kan også tilføre løse tæpper for yderligere forbedring af akustikken.

Boligindretning med kork

Korkgulvets mange egenskaber kan komme til gavn i stort set alle hjemmets rum, da det er 100% vandtæt. Til køkken-alrummet er korkgulvet et oplagt valg på grund af dets ergonomiske egenskaber, som for eksempel skåner ryggen, når du arbejder i køkkenet. Samtidig med vandtætheden og modstandsdygtigheden med til at gøre korkgulvet til et rigtig godt valg af køkkengulv – for eksempel ved køkkenøen.

Men vær opmærksom på, at korkgulvet ikke egner sig direkte til vådrum, men hvis du har et køkkenalrum, kan korkgulvet med fordel lægges i den del af rummet, som ikke direkte udsættes for damp, vand på gulvet og lignende. Et mix af gulvtyper i det store køkkenalrum – måske i åben forbindelse med stue eller spisestue – er også meget populært i den nordiske indretning. På denne måde kan du nemt kombinere en hårdere og vådrumsegnet gulvtype med kork.

Også i stuen er et gulv af kork et rigtig godt bud på den optimale gulvtype, hvis du ønsker et komfortabelt og lunt gulv. På børneværelset udgør korkgulvet et varmt underlag, der giver børnene et rigtig godt legegulv. Samtidig forbedrer et gulv af kork akustikken i rummet, således at højlydt børneleg og gennemtrængende børnestemmer dæmpes.

Korkgulv på børneværelset er også et godt valg, hvis du ønsker at give dine børn et gulv, der er ergonomisk godt at lege på i mange timer. Både når børnene står, går, danser, hopper og kravler på gulvet giver det efter for barnets vægt og dermed arbejder det med og ikke imod kroppens bevægelser. Både kork og tæpper er optimale til børneværelset og disse to gulvtyper kan også sagtens kombineres, da vi har et stort udvalg af børnetæpper her. I entréen eller fordelingsgangen er god gangkomfort ligeledes rigtig vigtigt, da det er rum som hele familien benytter på daglig basis. Den stødabsorberende effekt, som korkgulvet har, er essentielt i mange af rummene i dit hjem.

Korkgulvets mange udtryk

Når du vælger et gulv med kork, får du automatisk mange fordele og egenskaber, men samtidig opnår du mange muligheder for visuelle udtryk. Der findes mange forskellige designs i korkgulve og mange korkgulve ligner trægulve – blot med mange flere fordele.

Gulve af kork kan både fremstå kølige og varme i tonen. Korkdesignet kan for eksempel efterligne træ så meget, at man nemt kan blive i tvivl om hvad gulvet består af. Gulve af kork kan fremstå som var det et ludbehandlet eller mørkolieret trægulv og på den måde enten lysne et rum eller give hjemmet kant og karakter. Måden som korkgulvet lægges på kan også give et smukt udtryk i sig selv. En mulighed er at lægge det i sildebensmønster, hvilket er meget populært i boligindretningen lige nu.

Det praktiske ved korkgulv

Udover de mange egenskaber, som vi allerede har nævnt, er det bestemt også værd at bide mærke i, at et korkgulv er isolerende. Dernæst kan vi også fremhæve, at et korkgulv er allergivenligt. Desuden er et gulv af kork egnet til gulvvarme, og det kan tilmed lægges ovenpå et eksisterende gulv.