
Rensning af uldtæpper
Vi hjælper gerne
Er du i tvivl, kan du altid følge den vedligeholdelsesvejledning, som følger med, når du køber tæpper hos Garant.
Du er også velkommen til at kigge forbi din nærmeste Garantbutik eller kontakte vores kundeservice.
Rensning af uldtæppe – sådan gør du
Et væltet rødvinsglas, en vildfaren klat sennep eller et barn, der gik lidt for vidt med fingermalingen. Vi kender alle til hverdagens små, hændelige uheld, der nogle gange kan resultere i grimme pletter på stuegulvets pæne uldtæppe. Heldigvis er uld et naturligt modstandsdygtigt materiale, som du relativt nemt kan rense for pletter. Læs med her og find ud af hvordan.
Hvis du er, som folk er flest, så har du garanteret også prøvet at tabe en kop kaffe eller en stor klat ketchup fra en sandwich på dit gulv – og har du været ekstra uheldig, har du stået lige midt på dit fine uldtæppe, da dine hånd-til-mund koordinationsevne svigtede. Måske er det endda lige sket, du googlede i panik og nu er du her.
Først og fremmest: Tag det roligt. Der er ingen grund til koldsved og tårer i øjnene. Uld er nemlig fra naturens hånd et materiale, der er modstandsdygtigt over for pletter og snavs. Det skyldes, at uld har en fiberoverflade med bittesmå, hårde skæl, der gør det svært for diverse væsker eller substanser at trænge dybt ned i tæppet. De fleste hverdagspletter vil derfor være relativt ukomplicerede at fjerne, hvis du handler hurtigt.
Dertil kommer, at uld har en naturlig vokslignende belægning kaldet lanolin, der indkapsler fibrene. Denne belægning er også medvirkende til, at de fleste pletter på uldtæpper er relativt nemme at fjerne. Det kræver dog, at du bruger den korrekte teknik og de rigtige remedier – ellers risikerer du at gøre ondt værre.
Vi har hos Garant derfor lavet denne guide til dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan du renser dit uldtæppe. Her kan du både finde tips til at fjerne enkelte pletter og gode råd til den helt store rensning, der gør dit tæppe nærmest spritnyt at se på. Har dit tæppe fået en plet, som er fuldstændig umulig at fjerne, kan vi desuden tilbyde et stort udvalg af flotte uldtæpper – og vi har helt sikkert også ét til dig.
Udvalgte uldtæpper

Pris pr. STK i DKK
4.399,00 kr.
Leveringstid 1-5 hverdage




Pris pr. STK i DKK
3.699,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)




Pris pr. STK i DKK
2.499,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)




Pris pr. STK i DKK
1.999,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)



Pris pr. STK i DKK
2.899,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)



Pris pr. STK i DKK
5.699,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)



Pris pr. STK i DKK
1.299,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)


Pris pr. STK i DKK
3.699,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)


Pris pr. STK i DKK
3.699,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)



Pris pr. STK i DKK
5.699,00 kr.
Leveringstid: 1-3 hverdage (bestillingsvare)
Sådan fjerner du almindelige pletter fra dit uldtæppe
Lad det være sagt med det samme: Meget genstridige pletter på uldtæpper er bedst at overlade til professionelle. Med det sagt, så kan du sagtens forsøge at fjerne overfladisk snavs og pletter på egen hånd. Vi anbefaler dog, at du går nænsomt til værks, så du ikke uforvarende kommer til at ødelægge dit uldtæppe.
- Kaffe, vin og blodpletter
Forsøg dig først med en ufarvet, fugtig klud, som du dupper pletten med. Kan vand alene ikke klare tricket, kan du prøve at blande en del vand med en del eddike og duppe igen. Pas på med at gnide for hårdt, da du kan risikere at gnide pletten dybere ned i tæppet. - Chokolade, is, frugtsaft og diverse madvarer
Fjern forsigtigt evt. overskydende mad fra tæpper med en ske eller lignende. Dæk derefter pletten med natron og lad det suge væsken op i cirka 30 minutter. Støvsug natronen op.Bland nu en ¼ kop eddike med ½ teskefuld flydende vaskemiddel med vand. BEMÆRK: Vaskemidlet må ikke indeholde enzymer. Dup pletten med blandingen og hæld derefter en smule koldt vand ovenpå. Absorbér vandet med et håndklæde eller køkkenrulle, og lad tæppet tørre.
- Makeup, kuglepenneblæk og fedtpletter
Fjern forsigtigt evt. overskydende mad fra tæpper med en ske eller lignende. Dæk derefter pletten med natron og lad det suge væsken op i cirka 30 minutter. Støvsug natronen op. - Tyggegummi
Klistret tyggegummi er heldigvis nemt at fjerne fra et uldtæppe. Alt, du skal bruge, er en isterning fra fryseren. Brug isterningen til at fryse tyggegummiet. Når tyggegummiet er frossent, kan du nemt brække det af. - Ketchup, vandbaseret maling og sojasovs
Fjern evt. overskydende maling, ketchup eller soja med en ske. Dup pletten tør og prøv herefter at duppe med sæbevand. Gentag processen indtil pletten er væk. Hvis du ikke kan klare pletten med sæbevand, send da tæppet til professionel rens. - Katte- eller hundeurin
Har Fido eller Felix haft et lille uheld på dit uldtæppe? Bland en del vand med en del eddike og dup pletten med blandingen. Skyl efter med vand. Gentag processen indtil pletten er væk.Du kan eventuelt også bruge en sprayflaske til at spraye eddikeblandingen på tæppet. Brug et håndklæde til at duppe pletten tør.
Som tommelfingerregel for næsten alle typer af pletter gælder, at jo hurtigere, du får introduceret pletten for en fugtig klud, des større succes vil du have med at fjerne den. Gamle pletter er nemlig væsentligt sværere at fjerne fra uldtæpper end nye.
Disse rengøringsmidler må du ikke bruge på dit uldtæppe
Selvom uld er et slidstærkt naturmateriale, er det ikke usårligt. Tværtimod er der visse former for rengøringsmidler, som kan ødelægge dit tæppe af uld, hvis du forsøger at rense pletter med dem.
- Vaske- og rengøringsmidler med enzymer
Når du bruger vaske- eller rengøringsmidler på dit uldtæppe, er det altid at foretrække, hvis du bruger et produkt specielt egnet til uld. Har du ikke et uldvaskemiddel liggende, kan du dog også bruge et vaskemiddel uden enzymer.Enzymer ødelægger nemlig fibrene i dit uldtæppe. I en snæver vending kan du forsøge dig med en hårshampoo – sørg blot for at tjekke, at der ikke er farve i shampooen.
- Blegemiddel
Hvis du bruger blegemiddel på et uldtæppe, kommer du højst sandsynligt til at stå tilbage med en grim, gul plet. Det skyldes, at uld er surt på ph-skalaen, imens blegemiddel er basisk. Kommer den ene i kontakt med den anden, opstår der en såkaldt ”neutraliseringsreaktion” – det er dén reaktion, der giver gule pletter. - Ammoniak eller alkaliske pletfjernere
Pletfjernere med ammoniak eller alkaliske midler må du heller ikke bruge til at rense dit uldtæppe med. Ligesom enzymer skader ammoniak og alkaliske midler uldfibrene, og kan desuden give misfarvninger på tæppet. Alkaliske midler, du bør undgå, er f.eks. natriumkarbonat og hydrogenperoxid. - Varmt vand og høj varme
Brug altid koldt vand, når du forsøger at fjerne pletter – og brug for guds skyld ikke din hårtørrer til at tørre pletten med. Varme får nemlig uld til at skrumpe.
Sådan holder du dit uldtæppe rent i hverdagen
Én ting er at fjerne pletter – noget andet er at forebygge dem. Du kan selvfølgelig aldrig forhindre hændelige uheld, men du kan i hvert fald sørge for, at støv og snavs ikke får lov til at samle sig i dit uldtæppe. Hvis dit tæppe suger for meget skidt til sig, kan støvet nemlig gnide mod fibrene i dit tæppe, hvilket med tiden kan ødelægge dem. Derfor er det en rigtig god idé at støvsuge dit uldtæppe med jævne mellemrum.
Derfor: Støvsug dit uldtæppe cirka en gang om ugen, hvis du gerne vil holde det pænt i så lang tid som mulig. Når du svinger støvsugeren, er det dog bedst, hvis du ikke bruger det medfølgende børstehoved på langhårede tæpper og filtede uldtæpper. Børsten kan nemlig hive filten fra hinanden og på den måde ødelægge tæppets udseende. Brug i stedet det almindelige støvsugerhoved.
Husk også at støvsuge dit uldtæppe i en v-form, i stedet for at bevæge støvsugeren frem og tilbage. Det slider mindre på fibrene og holder dit uldtæppe smukt i længere tid.
Kan jeg selv fjerne dybe pletter fra mit uldtæppe?
Det kan du måske nok – men det er klart bedst, at du i stedet tyr til professionel rens. Uldfibre kan være genstridige at arbejde med, så snart pletten er sunket dybt ind i tæppet. Hvis du vil være sikker på, at dit tæppe ikke bliver ødelagt, er det altså bedst at overlade tjansen til en ekspert. Afhængigt af størrelsen på dit uldtæppe kan du enten selv transportere det til et tæpperenseri eller få den professionelle tæpperenser til at komme til dig.
For almindeligt vedligehold behøver du ikke få dit uldtæppe renset i tide og utide. Som udgangspunkt anbefaler vi en professionel rengøring hver 18. måned. Er dit uldtæppe lyst i farven eller ligger det på et meget trafikeret sted, hvor det er udsat for mange fødder eller sko i hverdagen, kan det dog være en god idé at få det renset hver 12. måned.
Rens dit uldtæppe derhjemme
Hvis du ikke synes, du har råd til at bekoste en professionel rensning af dit uldtæppe, så kan du også forsøge dig på egen hånd. Der findes i dag flere forskellige remedier og midler til rensning af uldtæpper, som du kan bruge i dit eget hjem.
Du kan for eksempel forsøge dig med en pulverrensning. Køb et pulverrensemiddel, der er specielt egnet til uld og følg brugsanvisningen. Typisk vil fremgangsmåden være, at du efter en grundig støvsugning strør rensepulveret jævnt ud over hele tæppet. Børst herefter pulveret godt ind i tæppet og lad det ligge så længe, som brugsanvisningen anbefaler. Til sidst støvsuger du pulveret op.
En pulverrens er således en nem metode til at fjerne snavs eller dårlig lugt, og dit tæppe vil helt sikkert fremstå friskere og pænere. Husk dog at lufte godt ud bagefter.
Vådrens eller kemisk rens?
Der anvendes typisk to professionelle metoder til rensning af uldtæpper: Vådrens og kemisk rens. Vådrens vil man normalt anvende på væg-til-væg-tæpper, da de er for dyre og besværlige at transporteret til kemisk rens. Kemisk rens er dog at foretrække til løse tæpper, da tæppet bliver fuldstændig rent. Generelt giver begge metoder dog gode resultater.
Endelig findes der også extractionsrensning, som dog normalt kun anvendes til meget snavsede og nedtrådte tæpper. Her indsprøjtes tæppet med med renseopløsningen under tryk, der bagefter suges ud igen sammen med alt snavset – det støvsuges så at sige ud. Du kan godt selv leje en maskine til extractionsrensning, men det er bedst at få professionelle folk til at løse opgaven, da dit tæppe let kan blive strukket, skævt eller misfarvet, hvis du renser det forkert.
Kan jeg rense mit uldtæppe med sne?
Du har måske allerede hørt det gamle husmoderkneb, der går ud på, at du kan rense dit tæppe med sne – men måske vidste du ikke, at den er god nok. Faktisk virker nyfalden sne helt eminent godt til at rense uldtæpper med. Når du lægger dit tæppe i sneen, vil sneen smelte en smule og binde sig til støvet i tæppet. Tyngdekraften vil herefter trække både vand og støv væk dit uldtæppe.
Fremgangsmåden er enkel: Først skal du banke støv og evt. snavs af dit tæppe, enten på gammeldags manér med en tæppebanker eller med hånden. Derefter lægger du dit tæppe i sneen. Bemærk, at det er vigtigt, at sneen er ren, så undgå gule pletter.
Lad tæppet ligge i en time eller to, og tag det derefter med indenfor. Du kan med fordel vende tæppet undervejs, så begge sider bliver renset.
Voilá – nu er dit tæppe fint renset for støv, snavs og evt. dårlig lugt. Endnu en fordel ved at bruge sne til at rense med, er, at den kolde temperatur slår støvmider ihjel. Er dit uldtæppe blevet lidt fladt, vil sneen desuden få ulden til at ”rejse sig” igen.
Plej dit uldtæppe - så holder det længere
Vi opsummerer: Et uldtæppe er en god investering, da det er både slidstærkt, smukt og holdbart. Du får imidlertid mere glæde af dit uldtæppe, hvis du behandler det kærligt. Støvsug dit tæppe cirka en gang om ugen, send det til rens nu og da - og hvis uheldet er ude og du kommer til at lave en plet, er det bedst at forsøge at fjerne den med det samme.
Hvis du ellers passer lidt på dit tæppe, kan du til gengæld nyde det i mange år frem. Skulle uheldet alligevel være ude, kan du hos Garant helt sikkert finde et uldtæppe, der passer til lige netop din bolig og personlige stil. Vi har tæpper i alle størrelser og til alle gulve – både løse tæpper og væg-til-væg-tæpper i uld. Hos os kan du altid få et godt tilbud på dit næste uldtæppe.
Er du på jagt efter et dekorativt tæppe og er i tvivl om, hvilken størrelse du bør vælge, kan du desuden få tips til at vælge rigtigt her.